Målet er at transformere specielle forhold (ego baserede forhold) til Hellige forhold (skyldfrie forhold) igennem tilgivelse. Vi har brug for tilgivelse, når vi reagerer følelsesmæssigt på noget, den anden har gjort eller sagt, eller mangler at gøre eller at sige. Desværre bliver vi forelsket i vores egne retfærdiggørelser om, hvorfor vi reagerer som vi gør, og så glemmer vi ofte alt om tilgivelse.
Vi tilgiver vores reaktioner (vores projektioner.)
En projektion er en historie, eller en forklaring eller en beskyldning om, hvorfor jeg er som jeg er, eller hvorfor jeg har det, som jeg har det. Vi begynder vores projektionskarriere som spæd. Vi projicerer på vores forældre og andre tætte relationer. Vi udvikler yndlingsmåder at projicere på, og nogle følelser bliver mere kendt end andre. Nogle reagerer med at være kede af det, nogle bliver bange, nogle bliver vrede, nogle bliver jaloux. Nogle bliver mere indadvendte; nogle bliver mere udadvendte. Det ser ud som om, at vi er uskyldige ofre for vores nærmeste.
Ken Wapnick, (min lærer på Foundation for a Course in Miracles) sagde, at 90% af de problemer vi står overfor til dagligt skyldes manglende tilgivelse af vores forældre. Det gjorde indtryk. Prøv at tænke på dine egne forklaringer. Hvad er den historie du fortæller andre om dig selv? Jeg blev ikke set. Jeg blev ikke hørt. Min far var sådan. Min mor var sådan. Jeg tænker ikke mindst på min egne historier: Min mor var nervøs. Min far led af posttraumatisk stress syndrom. Jeg har kogt meget suppe på mine forklaringer, men det hjalp ikke så meget. Jeg sad stadigvæk i suppedasen. Ja, vi har mange forestillinger om, hvorfor vi er som vi er.
Endnu en øjenåbner er: hvordan reagerer du, når du reagerer? Ligner dine reaktioner en af din forældres? Når vi er i vores egosind, reagerer vi meget ofte, som en af vores forældre. Det er en svær pille at sluge.
Kapitel 17. III. hedder Skygger fra Fortid.
Denne sektion forklarer, hvorfor forhold er så svære. Skyggefigurer er de personer fra vores fortid, som vi har beskyldt, og som vi mangler at tilgive. ”Skyggefigurerne repræsenterer det onde du tror blev gjort imod dig. Du bringer dem kun med dig for at du kan gengælde ondt med ondt, i det håb at deres vidnesbyrd vil sætte dig i stand til at tænke på en anden som skyldig, og ikke skade dig selv.” (T-17.III.1:9-10) Budskabet som egoet tager med sig er: jeg har lidt, og en anden skal betale for det. ”Skyggefigurerne tilbyder dig “grundene” til at du skulle indgå i specielle forhold for at støtte egoets mål.” (T-17.III.1:12) Vi ønsker at hævne os mod dem, der har gjort os ondt. Mange af vores oplevelser er så smertefulde, at de er havnet i det ubevidste, hvor de styrer os på uheldigvis.
”Hvad som helst der minder dig om dine fortidige beklagelser tiltrækker dig, og synes at gå under navnet kærlighed.” (T-17.III.2:9) Vi forelsker os i personer, for at vi kan fortsætte med at bruge de samme projektionsmønstre, som vi udviklede som børn. Vi kan fortsætte med at nære de samme følelser, som vi udviklede som børn. Men det kan man ikke se. På den måde er egoet meget lumsk. Det ser ud som om, vi forelsker os af helt andre årsager. Egoet har en skjult dagsorden.
”Tiden er i sandhed uvenlig imod det uhellige (specielle) forhold. Tillokkelsen i det uhellige forhold tager af, og næsten øjeblikkeligt bliver det genstand for tvivl.” (T-17.III.4:1+3) Egoets trang til at projicere er meget stærk. At beskylde en anden er egoets eneste opskrift på skyldfrihed. Vi har derfor en dyb investering i at føle os misforstået og uretfærdig behandlet. Derfor begynder vi med at projicere på den anden meget hurtigt efter at forholdet er etableret.
”Skyggefigurerne træder stadigt stærkere frem, og den de ser ud til at være i, bliver stadigt mindre vigtig.” (T-17.III.3:5) Det betyder, at jeg ubevidst ser en person fra min fortid mere og mere, og jeg ser den person, som jeg er i forhold med mindre og mindre. Og den anden gør det samme. Det kan betyde eksempelvis, at jeg ser min fars måde at reagere på mere end min partners, og min partner reagerer mere på sin mor end på mig. Vores samvær bliver forplumret af de skyggefigurer, vi tager med os. ”På den måde bliver forsøget på forening en måde at lukke endog den ude, som du søgte at forene dig med.” (T-17.III.4:7) Jeg ser en skygge fra min fortid i stedet for den jeg rent faktisk er sammen med. Det giver ekstra mening til lektion 7: ”Jeg ser kun fortid.” Det forklarer også, hvorfor vi nogle gange reagerer som et 3-årigt barn, til trods for vores gode uddannelser og vores gode hensigter.
Der er en helt åbenbar gevinst i at tilgive vores reaktioner.
Fordi mange af vores reaktionsmønstre stammer fra vores barndom, tilgiver vi vores beskyldninger mod vores forældre, når vi tilgiver vores reaktioner. Vi tilgiver de reaktioner, som har voldt os så meget besvær igennem tiden. Nogle gange skal vi tilgive de samme reaktioner igen og igen. Det kræver en målrettet og dedikeret tilgivelsesindsats. Vi rydder op i fortiden. Vi må huske, at andre ikke har tvunget os til at reagere, som vi gør. Det er vores bidrag.
Hvad vil det sige, at jeg tilgiver mine reaktioner?
Et Kursus i Mirakler er et metafysik system, som forklarer hvad der sker hinsides den fysiske verden. Der sker meget på et sindsplan, inden vi reagerer. Egoet bliver bange for Guds fred, hvori det ville opløses. Egoet tror på sin adskillelse fra Gud, og føler dernæst en ubærlig skyld. Egoet fornægter skylden i sig selv, og har derfor brug for et problem i verden, som det kan projicere på. Så tager vi et emne frem, som vi ikke har tilgivet. Så sker reaktionen. Vi har brug for en person at projicere på. Det er derfor Lektion 5 siger: ”Jeg er aldrig urolig af den grund jeg tror.”
Mit problem er, at jeg før min reaktion, har været bange for Guds fred. Det ville jeg aldrig have gættet. Mit problem er, at jeg har følt mig skyldig, og har ikke vidst, hvad jeg skulle stille op med min skyld. (min selvfordømmelse) Joken er, at der ingen grund er til selvfordømmelse. Jesus forklarer os, at vi ikke kan adskille os fra Gud, men vi kan blot tro, at vi kan. Jeg har derfor brug for at se på mig selv med Jesu milde øjne i stedet for egoets forvirrede øjne.
Hvordan ser Jesus på mig?
Kurset siger: ”Du elsker ikke dig selv. Men i hans (Jesu) øjne er din elskelighed så fuldendt og fejlfri, at han ser et billede af sin Fader i den. Du bliver symbolet på hans Fader her på jorden. Dig håber han på, fordi han ikke ser nogen grænser eller pletter i dig, der kan skæmme din vidunderlige fuldkommenhed. I hans øjne lyser Kristi vision fuldkommen konstant. Han er blevet hos dig. Ønsker du ikke at lære lektionen om frelse igennem at han lærte den? Hvorfor skulle du vælge at begynde forfra, når han har foretaget rejsen for dig?” (H-23.5:4-10) Den måde Jesus ser på mig er godt nok meget anderledes end den måde jeg ser på mig selv.
Jesus ser sandheden i mig.
Det er en sandhed baseret på, hvad jeg er, frem for hvad jeg siger og gør. Han opfordrer mig til at se sandheden i mig selv og andre. Jesus siger: ”Du har ingen ide om den enorme befrielse og dybe fred der kommer af at møde dig selv og dine brødre fuldstændigt uden at dømme. Når du erkender hvad du er, og hvad dine brødre er, vil du indse at det at dømme dem på en hvilken som helst måde er uden mening. Faktisk går meningen med dem tabt for dig netop fordi du dømmer dem.” (T-3.VI.3:1-3) Meningen med vores brødre og søstre går tabt, når vi projicerer skyld på dem, og fordømmer dem. Der sker et mirakel, når vi skifter fra egoets syn til Helligåndens vision.
Når vi tilgiver vores reaktioner, har forhold helt klart bedre vilkår, end når vi skyder skyld på andre.
Jesus siger: ”Min hellige broder, jeg vil gå ind i alle dine forhold, og træde imellem dig og dine fantasier (projektioner). Lad mit forhold til dig være virkeligt for dig, og lad mig bringe virkelighed til din opfattelse af dine brødre.” (T-17.III.10.1-3) Vi kan ikke se vores brødre sandt, når vi har skyldklapper på. Faktisk kan vi ikke se overhovedet, når egoet forplumrer vores syn. Vi har brug for Helligånden / Jesus for at vi kan få helbredt vores forhold til hinanden.
