• "Der er ingen sværhedsgrader for mirakler. Det ene er ikke "vanskeligere" eller "større" end det andet. De er alle ens."  (T-1.I.1-3)  Se flere citater

    Studiegrupper
    Hvis du er interesseret i en studiegruppe omkring Et Kursus i Mirakler,  eller hvis du har en kommentar til bloggen, kan du kontakte mig:
    barb_tranberg(snabel a)hotmail.com

Min baggrund

Jeg er født i USA og kom til Danmark i 1971. At være udlænding, går sjældent problemløst for sig. Derfor begyndte jeg at meditere i 1980 for at hamle op med min indre uro. Det førte meget med sig. I 1981 rejste jeg til Indien for at møde en guru ved navn Sai Baba. Der mødte jeg for første gang tanken om ikke-dualisme, som den højeste virkelighed. Jeg mødte også tanken om illusionen, som det vi kender som ”virkelighed.” Ikke-dualisme og illusionen var svære begreber at håndtere, men jeg mærkede, at jeg havde lyst til at finde Sandheden. Jeg rejste flere gange til Indien i min søgen.

I 1988 læste jeg for første gang om Et Kursus i Mirakler. I 1989 kom der et par fra England og fortalte om Kurset. Da jeg spurgte dem, hvor jeg kunne lære mere om Et Kursus i Mirakler, foreslog de: Foundation for a Course in Miracles, som dengang lå i Roscoe, New York. Der skete det overraskende, at jeg mærkede ”et ja” i mit hjerte, som jeg aldrig havde mærket før – ej heller siden.

I 1990 tog jeg til Foundation for A Course in Miracles, hvor jeg mødte min lærer Ken Wapnick. I en periode på 10 år kom jeg på en workshop eller 2 på Foundation om sommeren og kom hjem med mange workshops på kassettebånd. I 1994 mødte jeg min mand Henrik, som også rejste med mig til Foundation. Efter aftale med Foundation for Inner Peace, som udgiver Kurset, begyndte Henrik og jeg (og flere andre) at læse korrektur på Karl Boysens danske oversættelse. Vi læste korrektur 2 gange – det var hårdt men givende! Henrik har lavet hjemmesiden: www.et-kursus-i-mirakler.dk.

Både Henrik og jeg er utrolig taknemmelige for at have oplevet Ken Wapnick, som var uden tvivl det smukkeste og viseste menneske, som vi har truffet. Han hjalp os overordnet til en meget større forståelse af Kurset og han hjalp os personlig med flere knaster.

(Ken Wapnick var nær ven af Helen Schucman, som modtog Kurset, som indre diktat fra Jesus. Ken mødte Helen efter Kurset var dikteret færdig, og hjalp Helen med at dele Kurset op i kapitler og sektioner. Ken døde i 2013. Han har efterladt et kæmpestort materiale om Et Kursus i Mirakler.)

Da jeg gik på pension i 2015, vidste jeg, at jeg ville bruge resten af mit liv på Et Kursus i Mirakler. I Kurset har jeg mødt den Sandhed, som jeg har søgt siden 1981.

 

Comments are closed