De tre lektioner hedder:
- For at du kan have, må du give alt til alle.
- For at lære at have fred, må du undervise i fred
- Vær kun årvågen for Gud og Hans rige
1. For at du kan have, må du give alt til alle.
Det lyder umiddelbart meget provokerende, fordi det lyder som om, jeg skal ofre noget. Egoet vil sige, at for at have, må jeg rage til mig. Egoet er fuldstændig overbevist om, at vi har adskilte interesser. Egoet tænker i mangler. Hvis jeg har en bil, og jeg giver den væk, så har jeg den ikke mere. Jeg mangler den. Sådan er det på det materielle plan, som jeg kender bedst.
Jesus taler til mig om en åndelig lov. Jesus taler til mig som et sind, som kan vælge mellem egoet og Helligånden. Når jeg vælger Helligånden, gælder denne lov. Lektion 108 siger: ”At give og at modtage er eet i sandheden.” Når jeg giver kærlighed, modtager jeg Helligåndens kærlighed. Når jeg giver fred, modtager jeg Helligåndens fred. Jeg giver fra Helligåndens utømmelige kilde.
Hvordan giver jeg så alt til alle? Når jeg vælger den Ånd (som er i alle) som min vejleder, giver jeg alt til alle. Jeg giver ved at være et eksempel på en, som har valgt et alternativ til egoet. Jeg giver også, fordi Helligånden automatisk udvider sin kærlighed og fred til alle. Hver gang jeg vælger Helligånden, hjælper jeg helheden. Det er en dejlig tanke.
Hvordan vælger jeg Helligånden? Jeg kan bede om hjælp til at se på egoet uden fordømmelse. Om jeg ser på mit ego uden fordømmelse eller på en andens, gælder det samme princip. På den måde forener jeg mig med Helligånden, fordi Helligånden ser konsekvent alle (uden undtagelse) uden fordømmelse. Helligånden er en stille iagttager. Han ser mit ego, men Han ser også hinsides det til det fuldkomne i mig. Han fokuserer på mit åndelige potentiale frem for mine fejl.
Hvad får jeg, når jeg vælger Helligånden? Jeg får fred, kærlighed og en stille glæde. Jeg vil ikke føle, at jeg mangler noget. Jesus siger: ”Du har ingen ide om den enorme befrielse og dybe fred der kommer af at møde dig selv og dine brødre fuldstændigt uden at dømme.” T-3.VI.3:1
Selv om dette lyder smukt og lovende, vil jeg ofte opleve modstand. Den første lektion er svær, fordi jeg stadig tror, at egoet kan give mig noget. Jeg tror, at der er vigtigere mål i livet end ”den dybe fred og enorme befrielse”, Han taler om. Som et ego tror jeg, at specielle forhold til personer og ting, kan give mig noget som Ånden ikke kan. Egoet tror, at de specielle personer og specielle ting kan give det den værdi, det mangler. Trangen til specielhed, ligger meget dybt i os.
Hvad siger Helligånden om at give alt til alle? Helligånden siger, at alle uden undtagelse fortjener kærlighed, fordi de er et Guds Barn – ikke her i tid, men i evighed, hvor vi hører hjemme. Jesus siger, at ”næstekærlighed er en måde at se en anden på, som om han allerede var gået langt forbi det han faktisk har opnået i tid.” (T-2.V.10:1)
Vi oplever tit en konflikt imellem de 2 fortolkninger: egoets og Helligåndens. Egomodstand kommer ofte som en tanke: han eller hun fortjener ikke kærlighed. Her mangler egoet aldrig kraftige argumenter. Og oveni argumenterne kommer de stærke, meget overbevisende følelser. Problemet er, at jeg tror at mit ego opfatter rigtigt. Jeg tror, at jeg tilgiver noget som er rigtig opfattet. Jeg tror ikke, at jeg tilgiver en illusion. (A-134.3:1) Jeg tror mere, at Helligånden i mig selv og i andre, er en illusion. Jeg bliver bedt om at se Helligånden i mig selv og i andre som sandt. Ofte må jeg spørge mig selv: Hvem har ret – mig eller Helligånden? Det er en proces, hvor jeg meget gradvis lære at acceptere, at Helligånden har ret.
Det er også problematisk, fordi jeg stadig er overbevist om, at der er sværhedsgrader af mirakler. Det tager lang tid for de fleste at lære det første Mirakel Princip: ”Der er ingen sværhedsgrader for mirakler.” (T-1.I.1-2) Det er ikke vanskeligere at vælge Helligånden i en situation end i en anden. Her kan jeg også opleve stor modstand. Jeg er fuldstændig sikker på, at en situation tvinger mig til at være urolig. Det er svært for mig at fatte, at jeg har et valg: ”Jeg kunne se fred i stedet for dette.” (A-lektion 34) Det tager også lang tid at forstå, hvad der virkeligt er værdifuldt: Helligånden.
Jesus siger: ”nogle bliver stående på dette trin i lang tid, og oplever meget akut konflikt.” (T-6.V.A.6:6) Egoet er en mangelmaskine og er kun optaget ”af ideen om at få”. Men jeg må ikke tro at jeg så skal prøve at forbedre egoet. Måden at løse dette problem er at se på egoet uden fordømmelse. Det er på den måde, at jeg smelter egoet bort. På den måde lærer jeg, at jeg er Ånd. Men egoet kan forvirre mig i lang tid.
Jesus fortæller os, at den første lektion er den sværeste at lære. Jeg er stadig bevidst om egoet i mig selv, og reagerer stadig på egoet i andre. Jesus beder mig om at give kærlighed frem for skyld. Det giver en konfliktfyldt motivation, fordi jeg tænker, at det ikke kan passe, at jeg skal give kærlighed til sådan en person. Jeg er stadig meget i egoets tankesystem, og er ved at prøve Helligåndens tankesystem af. (T-6.V.B.3:9-10)
Meget gradvis igennem små forsøg begynder jeg at lære Helligåndens første lektion: for at jeg kan have kærlighed, må jeg give kærlighed. Desværre har jeg bare øvet mig i egoets tankesystem hele mit liv. Det trækker i den anden retning.
- For at lære at have fred, må du undervise i fred
”Jesus fortæller os, at vejen ud af konflikt mellem to modsatrettede tankesystemer er klart at vælge det ene og opgive det andet.” (T-6.V.B.5:1) Kurset siger, at jeg underviser hele tiden i egoets eller Helligåndens tankesystem. Helligåndens anden lektion kræver, at jeg er begyndt at gennemskue egoets tankesystem, og er mere klar med hensyn til mit mål: fred. Det andet trin er en positiv bekræftelse på det jeg ønsker. Jeg er virkelig træt af ufred og konflikt. Jeg er begyndt at mærke Helligåndens rolige styrke, og ønsker mere fred.
”Dette er så et skridt i retning ud af konflikten, da det betyder, at der er overvejet alternativer, og at et af dem er valgt som det mest ønskværdige.” (T-6.V.B.8:4) Men mest ønskværdigt betyder, at det egoets tankesystem stadig trækker i mig lidt. Jeg kan stadig blive forvirret omkring, hvad jeg ønsker mest. Jesus siger, at det stadig er et indledende trin, fordi jeg ikke klart har indset, hvad er værdifuldt: Helligåndens fred.
Mit problem på det andet trin er, at jeg ikke vedholdende har accepteret, at ”der er ingen sværhedsgrader for mirakler.” (T-6.V.B.8:7) Egoet i mig konstruerer et hierarki af begivenheder. Jeg falder for egoets vurdering, at det er sværere at vælge Helligånden i nogle situationer end i andre. Jeg har ikke helt forstået lektion 5: ”Jeg er aldrig urolig af den grund jeg tror.” Jeg har ikke klart indset, at mine opfattelse af situationer begynder i sindet. Før jeg ser et problem i verden, har jeg været i egosindet. I sindet har jeg troet, at jeg kunne adskille mig fra Gud, har følt ubærlig skyld, har fornægtet den i mig selv og nu har brug for et problem, som jeg kan projicere på. Så tror jeg, at et mål i verden er vigtigere end freden, som er mit mål i sindet. Et Kursus i Mirakler er et metafysisk system. Det forklarer mig, hvad der sker i sindet – hinsides det fysiske, hinsides det jeg kan se med mine øjne.
- Vær Kun Årvågen for Gud og Hans Rige
Gud og Kristus udgør Guds Rige (se skemaet), som er en tilstand af enhed. ”Mirakelarbejderens eneste ansvar er at acceptere Soning for sig selv.” (T-2.V.5:1) Soningen er min vej tilbage til at erkende enheden igennem tilgivelse. Det er egoets tanker om synd, skyld og frygt, som står imellem mig og en direkte oplevelse af Gud. Ved at tilgive disse tanker, er jeg årvågen overfor Gud og Hans Rige. Egotanker opstår i sindet, fordi jeg er blevet bange for Guds fred, tror på adskillelse, og nu ser resultaterne af denne tro i form af mine tanker. Jeg forstår langt om længe, at alle mine konflikter starter i sindet, og det er på sindets plan, at jeg skal arbejde. Når jeg når til det tredje trin, er det fordi er jeg er begyndt at erkende sindets afgørende vigtighed for den måde, jeg opfatter verden på. Jeg indser, at målet er utvetydigt; målet er, at jeg identificerer mig med Helligånden. Dette mål er blevet vigtigere for mig end mål i verden.
Helligånden hjælper mig til at sorterer i mine tanker. Hvor kommer mine tanker fra: Helligånden eller egoet? Er de tanker af kærlighed, fred, glæde, ikke-fordømmelse og enhed? Så er de Helligåndens tanker, og dem bevarer Han, som tanker jeg identificerer mig med. Egotanker af skyld, synd, frygt, fordømmelse og adskillelse, kasserer Han, som identitetsgenstande. Han sorterer det sande fra det falske i mit sind.
Jeg erkender, at disse egotanker betyder intet. (Lektion 4) Der er nogle egotanker, som passerer igennem sindet. De er ikke mine virkelige tanker. Mine virkelige tanker er kærlige fredfulde tanker. Jeg er ikke mit ego. Målet er at træne os i at adskille de meningsfulde tanker fra de meningsløse tanker. Meningsløse tanker ser adskillelse. Meningsfulde tanker ser enhed. På den måde kan jeg begynde at identificere mig med ånden. Det er tankevækkende, at de lektioner, som sorterer egotankerne fra, kommer så tidligt i Arbejdsbogen. (Lektioner 4, 10)
Selv om Helligånden vurderer mine tanker som sande eller usande, vurderer Han ikke. Han ønsker ikke, at jeg dømmer andre. Han ønsker, at jeg bruger mine domme (mine reaktioner) til at helbrede mit sind igennem tilgivelse. Verden viser mig blot, hvad jeg har valgt i mit sind. ”Soning er en total forpligtelse.” (T-2.II.7:1) Jeg forstår, at mine fordømmelser fortæller mig, at jeg først har været i mit egosind, og har brug for at tilgive mig selv for at komme tilbage til Helligånden i mit sind. Jeg forstår at min opfattelse af verden vidner om en indre tilstand. (T-21.intro.1:4) Jeg bruger min (fredelig eller ufredelig) opfattelse af verden, som en tilbagemelding på, hvad der foregår i mit sind. Har jeg valgt ufred, er det nødvendigt at arbejde dedikeret med tilgivelse.
Jeg ved, at Helligåndens fred er den bedste hjælp, og den mest kærlige måde at tjene helheden på. At undervise hele Sønforholdet uden undtagelse (igennem min Identifikation med Helligånden) viser, at jeg opfatter dets helhed. (T-6.C.8:1) Det tredje trin er en beskyttelse af mit rette sind, Guds alter. (T-6.C.7:1) Mit helbredte sind udvider Helligåndens fred. Når jeg lærer at være uden at dømme, har jeg identificeret mig med Helligånden. Når jeg vælger Helligånden konsekvent, lærer jeg, at jeg både har kærlighed og fred og er kærlighed og fred. Jeg ser også, at min kærlighed og fred bliver ikke mindre, når jeg giver dem væk. Tværtimod styrker jeg ideen om at jeg har / er kærlighed og fred.
Årvågenhed kræver anstrengelse, men kun så længe min identifikation med Helligånden ikke er fuldstændig. Når jeg ikke længere tror på adskillelse, er mit sind helbredt. Jeg har accepteret Soning for mig selv. Så underviser jeg i enhed ligesom Jesus, som har gennemgået den samme proces med årvågenhed overfor egoet, og har sejret. Det gør mig klar til at vågne i Gud. Helligånden fører mig til Himmeriget.
