Når vi vælger Helligånden, er der sket et Mirakel!

Hvordan vælger vi Helligånden?

Vi beder om hjælp til at kigge på egoet uden fordømmelse. (se blogindslag om Tilgivelse)

”Tilgivelse ser og venter og dømmer ikke.” Arbejdsbogen (A) S.401 4:1-3

Når vi vælger HÅ, hjælper vi alle, fordi sind er forenet.

Generelt om miraklerne:

1.  Jesus omdefinerer mirakler. Et mirakel sker i sindet. I Biblen er mirakler mere jordiske.

2.  Jesus bruger ofte ordene tilgivelse og mirakel som synonymer.

3.  Miraklet gør, at vi forstår at vi er et sind, der kan vælge Helligånden eller egoet. Sindet er kommandocentralen.                    Årsagerne til vore problemer er altid i ego-sindet. Løsningen er altid Helligånden. Egoet ser os som ofre for                          verden. Det gør Helligånden ikke.

4. Miraklet hjælper os til at forstå, at vi er meget mere end en krop og en personlighed.

5. Egoet laver tid. Egoet tror, at det har syndet i fortiden, og det giver en oplevelse af skyld. Egoet tror, at skyld                         kræver straf, og det giver en følelse af frygt for fremtiden. Helligånden mener, at skyld kræver tilgivelse, og det                    eliminerer frygt. Et mirakel kan derfor spare meget tid og lidelse.

6. Nogle få principper (5,8,10, 24) lyder som om mirakler er noget, vi gør, frem for noget vi vælger. Jesus talte til                      Helen i et sprog, som hun kunne forstå.

      Der er forskellige gennemgående temaer i de 50 Mirakelprincipper   

Kurset er opbygget som en symfoni. Det introducerer temaer og forlader dem igen. De samme

temaer bliver genoptaget og udbygget igen og igen. Alle temaer, som bliver introduceret i

Mirakelprincipperne, bliver genoptaget på senere tidspunkter.

1. Mirakler udtrykker kærlighed.
2. Mirakler korrigerer ego-opfattelse.
3. Mirakler helbreder sindet. Vi giver slip på vores projicerede skyld.
4. Soning er den ultimative helbredelse. Soning er slutresultatet af tilgivelse og fører til en erkendelse af vores enhed.
5. Mirakler sparer tid og lidelse. Vi behøver ikke at tilbringe så meget tid med egoet.
6. Mirakler anerkender vores hellighed i Ånden.
7. At give er at modtage. Når vi taler om materie, mister vi når vi giver. Når vi taler om kærlighed og fred, modtager vi mere, når vi giver.

Gennemgang af mirakelprincipper

1. Der er ingen sværhedsgrader for mirakler. Det ene er ikke ”vanskeligere” eller ”større” end det andet. Der sker et mirakel, når vi vælger Helligånden frem for egoet. Som egoer tror vi fuld og fast på, at der er et hierarki af situationer; nogle situationer er meget sværere end andre. Det er, for eksempel, sværere at tilgive vores reaktioner på en forkølelse end på kræft. Det er sværere at tilgive vores reaktioner på, at en af vores nærmeste dør end vores reaktioner på mennesker, som vi ikke kender, dør. Det første mirakelprincip er det første, som vi hører om, men det sidste vi lærer. Det er vigtigt, at vi erkender, at vi kan tilgive vore reaktioner i alle situationer. Det er nemmest, hvis vi ikke retfærdiggør vores reaktioner. Når vi vælger at se med Jesus eller Helligånden, kommer den maksimale mængde kærlighed igennem os, som vi magter.
2. Miraklernes Kilde er Jesus eller Helligånden; målet er at erkende, vi er Helligånden. Mirakler er et middel til at nå dette mål.
3. Helligånden eller Jesus inspirerer til kærlighed. Deres kærlighed omfatter alt og alle.
4. Egoets tankesystem bekræfter, at døden er virkelig. Gud er Giveren af det evige liv som ikke dør. Guds Stemme (Helligånden) vil altid vejlede dig til ikke fordømmelse (tilgivelse). De færreste hører en stemme. Helligånden kommunikerer med os på mange måder. Vores intuition bliver forfinet igennem tilgivelse.
6. At vælge egoet er unaturligt. At vælge Helligånden er naturligt. Når vi vælger egoet, er noget gået galt.
7. Det er helt naturligt at vælge Helligånden. Men før det bliver en selvfølge at vælge Ånden, skal vi øve os i tilgivelse (renselse).
8. Når jeg er opfyldt af Helligånden, vil jeg ikke føle, at jeg mangler noget. Når jeg har valgt egoet, vil jeg altid opleve at jeg mangler noget. Når jeg vælger Helligånden kan jeg være et lysende eksempel for den, der har valgt egoet.
9. Fysisk lov siger, at hvis jeg giver noget væk, har jeg det ikke mere. Åndelig lov siger, når jeg giver kærlighed, får jeg kærlighed fra en utømmelig Kilde. Mirakler bringer mere kærlighed både til giveren og modtageren af miraklet.
10. Jesus omdefinerer mirakler. Det er ikke at lave vand om til vin eller at lave mange brød og fisk. Det er at vælge Helligånden.
11. Bøn er miraklernes medium. Vi beder Beslutningstageren (det skabte) om at vælge Helligånden (Stemmen for Gud eller Skaberen) frem for egoet.
12. Mirakler er tanker. Tanker kan repræsentere det kropslige oplevelsesplan, (egoet) eller det Højere oplevelsesplan, (Helligånden.) Egoet laver det fysiske og Helligånden skaber det åndelige.
13. Mirakler er begyndelser: vi begynder på ny uden skyld, når vi vælger Helligånden. Mirakler er afslutninger: vi afslutter et skyldforløb, når vi vælger Helligånden. Skyld holder os fast i fortiden og gør os bange for fremtiden. Når jeg ser på skyld (selvfordømmelse) uden fordømmelse, ophæver jeg skyld, og dermed giver slip på fortiden og befrier fremtiden. Vi bliver genfødt: vi bliver født på ny uden skyld.
14. Tænk på 2 personer, som begge 2 forærer en million kroner væk. En gør det med Helligånden og den anden gør det med egoet. (for at opnå noget) Der vil være noget usynligt med den første, noget overbevisende. Alle gode eks. foregår på sindets plan. Ånden er optaget af at give kærlighed. (men kærlighed kan udtrykkes igennem noget fysisk) Egoer tænker på at få: noget for noget.
15. At bruge tid med Helligånden er at bruge tid konstruktivt. Jeg kan vælge Helligånden ved at se på egoet uden fordømmelse; det gør Helligånden. Når jeg vælger Helligånden, underviser jeg i Helligånden på et usynligt plan. (Omvendt, når jeg vælger egoet, underviser jeg i egoet på et usynligt plan.) Når jeg vælger Helligånden, arbejder jeg hen mod et mål. Målet er at erkende, at jeg er Helligånden, ligesom Jesus gjorde. Når jeg når målet, er jeg klar til at vågne i Gud, i evigheden, hvor tiden ophører.
16. Når jeg vælger Åndens styrke, demonstrerer jeg, at du også kan vælge Helligåndens styrke. Både giveren og modtageren kan få noget ud af et mirakel. Der er ingen adskilte interesser.
17. Miraklet løfter os fra verdens/kroppens niveau til Helligåndens niveau i sindet, som er usynligt. Det er i sindet helbredelsen kan ske. Når jeg vælger egoet er jeg syg i sindet, og når jeg vælger Helligånden, helbreder jeg sindet.
18. Et mirakel er en tjeneste. Helligånden i mig ser forbi egoet til Helligånden i dig. Helligånden er i alle. At se Helligånden i min næste er kærlighed. Jeg ser et potentiale i min næste, som ofte trodser de fysiske omstændigheder.
19. Mirakler minder os om, at vi er et i Gud. Gud skaber eller udvider sig konstant. Kurset kalder denne udvidelse for Guds Søn. Vi er alle sammen en del af Guds Søn på åndens plan. Kurset kalder denne forening for Sønforholdet. Mirakler er afhængige af, at jeg samarbejder med Helligånden; at jeg er villig til at droppe mine projektioner, som adskiller os for at se Helligånden i den anden. Den samme Helligånd er i os begge to. Denne proces hjælper os til at erkende, at Sønforholdet udgør en enhed, som vi er en del af. Mirakler afspejler evighedens love. (Enhedens love).
20. Jesus taler tit om Helligånden som et alter. Helligånden er i sindet. Egoet gør kroppen til et alter. Miraklet er derfor en rettelse for egoets fejl. Helligånden helbreder mit syge sind, som har troet på egoet.
21. Guds tilgivelse er en erkendelse af, at tilgivelse ikke er nødvendig; Gud fordømmer mig ikke. Guds tilgivelse er en erkendelse af, at jeg aldrig har syndet og derfor ikke behøver at føle skyld og frygt. Jeg opnår denne erkendelse ved at se på mig selv uden fordømmelse. Det er tilgivelse, da Helligånden i mig ser uden fordømmelse. Helligåndens kærlighed og fred kan udvide sig igennem mig til andre, da sind er forenet.
22. Egoet lavede verden som et sted, hvor det kunne skjule sig for Gud. Egoet følte sig skyldig og var bange for Guds straf. Skyld gør, at jeg tror, at jeg inderst inde er mørke. Skyld er så forfærdelig, at jeg prøver at forsvare mig imod den ved at fornægte skyld i mig selv og projicere den ud. Egoet påstår, at forsvarene (fornægtelse og projektion) løser problemet med skyld. Egoet hævder, at vi har brug for disse forsvar, og derfor vil vi være bange for at miste dem. Egoet har lavet det fysiske for at sikre sig, at vi ikke kommer tilbage til sindet, hvor vi kunne vælge Helligånden. Egoets strategi er at fornægte alt det, som ikke er fysisk. Det fører til en fornægtelse af åndeligt syn.
23. Mirakler reorganiserer (retter) opfattelse. Miraklet løfter os fra verdens / kroppens niveau til sindets niveau, hvor helbredelse af sindet kan finde sted. Sygdom kommer af forveksling af planer; vi tror, at sygdom er fysisk. Fysisk sygdom starter i sindet med troen på adskillelse.
24. Egoet lavede en verden, hvor sygdom og død eksisterer. Jeg kan afskaffe dem ved en erkendelse: jeg er ikke et fysisk væsen og døden ikke eksisterer i Ånden. Jeg er et mirakel, fordi jeg kan vælge at identificere mig med Helligånden. Alt andet (egoet) er mit mareridt, min illusion, som ikke eksisterer i virkeligheden. Kun lyset er virkeligt (Niveau 1)
25. Sonings slutresultat er en erkendelse af enhed, at adskillelsen aldrig er sket. Mirakler fører os tilbage til Enheden. Tidens dimensioner er fortiden og fremtiden. Når et emne er tilgivet, og ikke trigger os længere, er det helbredt i fortiden og fremtiden både i dette liv og alle andre liv.
26. Frygt stammer fra skyld. Vi tror, at skyld fortjener straf, og det gør os bange. Soning betyder ophævelse af egoets tro på skyld og fører til ophævelse af frygt. Soning er en anden måde at tale om tilgivelse.
27. Kærlighed kan udvide sig igennem mig til alle mine brødre og søstre, når jeg vælger Helligånden. Det er et privilegium (en glæde) at være en kanal for Helligånden.
28. Mirakler er et middel til at opnå befrielse fra frygt. Åbenbaring er en tilstand, hvor vi er total åben over for Gud, og der er ingen frygt. Mirakler er et middel, og Åbenbaring er et mål.
29. Det er en jødisk / kristen ide, at vi skal lovprise Gud. Gud behøver ikke vores lovprisninger. Miraklet lovpriser ved at afspejle Guds alle og altomfattende kærlighed. (ikke speciel kærlighed) Miraklet medfører et skift fra at se ufuldkommenhed og begrænsning i en person til at se Kristi fuldkommenhed i samme person, et skift fra kroppen til ånden. Det er en slags dobbelt syn; vi fornægter ikke, hvad sanserne fortæller os om personen, men vi beder om hjælp til at se med Kristi vision. Vi se det åndelige potentiale i personen.
30. Miraklet løfter os fra verdens / kroppens niveau til sindets niveau, hvor helbredelse af sindet kan finde sted. Miraklet viser os, at problemet ikke er i kroppen, men i sindet. Miraklet er en rettelse.
31. Det er passende at være taknemmelig for vores identitet som Guds børn, og for at Jesus bor i vores sind. Jesus fortæller senere, at vi bør respektere Ham, som en ældre bror. Ærefrygt er ikke passende overfor Jesus, fordi Han viser os blot vores potentiale. Miraklet lærer os noget om vores sande identitet, som ånd. Miraklet erkender helligheden i os ved at se helligheden i vores brødre og søstre. Vores hellighed kan skjules af egoet, men den kan ikke slettes.
32. Helligånden / Jesus går i forbøn for os ved at være tilgængelige for os. Helligånden er vores erindring om Gud. Helligånden kaldes også for Stemmen for Gud. Helligånden er i vores sind altid, men kan virke langt væk, når vi vælger egoet. Helligånden repræsenterer en hellighed, som er i os, men som ligger fjernt fra egoets selvforståelse. Den hellighed er baseret på en skyldfrihed, en sand opfattelse. Skyld binder os til den fysiske verden og fysiske love. Skyldfrihed hæver os op til en sfære af guddommelig orden. I denne sfære, er jeg fuldkommen som ånd, uanset, hvad min krop gør eller har gjort.
33. Helligånden i os er elskelig. Mirakler fordriver skyld baseret illusioner om os selv, og viser os lyset, som blev dækket af skyldens skyer. Jesus leger med ordet soning. I traditionel Kristendom skal folk sone for deres synder. Miraklet retter vores fejltagelser: vores fejlagtige tro på synd og skyld, som udgør vores mareridt. Mirakler frigør os for skyld, og genopretter forstandighed (det rette sind).
34. Mirakler viser os at vores sind altid har været stærke, da Helligånden i os er usårlig. Mirakler retter vores opfattelse af mangel ved at fjerne skyldens slør, som skjuler vores identitet. Miraklet viser os, at vi er beskyttet (usårlige), som Ånd. Jesus kendte til den følelse af beskyttelse og styrke, da han hang på korset; Han led ikke.
35. Miraklet bringer fred til mirakelarbejderen. Det er vigtigt at erkende, at mirakler ikke altid har synlige virkninger. Andre kan acceptere eller afvise freden.
36. Mirakler er retsindet (rigtig tænkning).  De samordner dine opfattelser med sandhed som Gud skabte den. Mirakler afspejler Guds sandhed: fred og kærlighed.
37. Et mirakel er en korrektion, som retter fejlagtig ego-opfattelse med Helligåndens opfattelse. Det betyder, at opfattelse helbredes. Hvor der før var adskillelse, kommer der forening. (Soningsprincippet). Helligåndens opfattelse afspejler Den Guddommelige Orden, som eksisterer i Himlen.
38. Helligånden er miraklernes mekanisme. Helligånden har et dobbelt syn. Han ser både vores illusioner og sandheden om os. Han ser sandheden om os, men ser også, at vi ikke opfatter sandheden selv. Egoet har et meget selektivt syn. Da Helligånden er i alle, har han et overblik og ser totalt.
39. Miraklet opløser fejltagelse, fordi Helligånden identificerer fejltagelse som falsk eller uvirkelig. Når vi tilgiver vores reaktioner (projektioner), vil vi se reaktionerne som falsk eller uvirkelige. Ego-mørke forsvinder, og giver plads til lys.
40. Miraklet anerkender enhver som din broder, og min. Når vi ser med Helligånden, ser vi brødre og søstre i Ånden, som er Guds universelle kendetegn. Vi ved, at uanset hvad de gør af ugerninger, eksisterer Helligånden også i dem.
41. Når vi vælger Helligånden, vil vi ikke opfatte at vi mangler noget, selv om vi ikke har mange materialegoder. Vi vil føle os fuldendt i Ånden.
42. Egoet vil altid føle sig alene og mangelfuldt. Egoet vil altid savne noget eller nogen. Egoet er en mangelmaskine. Det mangler viden om sin sande identitet. Det er en mangel som ikke kan opfyldes af mennesker eller ting. Løsning er at vælge Helligåndens overflod.
43. Mirakler kommer af en mirakuløs sindstilstand. Helligånden er den mirakuløse sindstilstand.
44. Somme tider bliver Kristus og Helligånden brugt som synonymer i Kurset. En bevidsthed om Kristus, er en bevidsthed om, at vi er mere end egoet; at vi indeholder Helligånden.
45. Et mirakel går aldrig tabt. Fordi Helligånden er i alle, kan et mirakel brede sig til andre, og påvirke mennesker og situationer, som vi ikke kender.
46. Helligånden er det højeste kommunikations-medium. Han bliver tit beskrevet som en bro mellem os og Gud. Her skelner Jesus mellem mirakel og åbenbaring. ”Åbenbaring forener dig direkte med Gud. Mirakler forener dig direkte med din bror.” (T-1.II.1:5-6) Når vi er forenet med Gud, er der ikke længere brug for mirakler.
47. Når vi tilgiver vores projektioner, sparer vi tid. Projektioner murer os ind i adskillelse, og det blokerer for Soning (enhed). Der kan gå meget tid (mange liv) med at hævne sig, mens tilgivelse er den helbredelse, som afkorter lidelse.
48. Miraklet sparer tid. Hvis du tænker på dit liv som et bibliotek med mange DVD’er, er der måske 50 DVD’er, hvor du bliver svigtet. Hvis du tilgiver dit svigttema efter du har set 20 DVD’er, så behøver du ikke at se / gennemleve de sidste 30. Du sparer lidelsestid. Åbenbaring forener dig med Gud og sparer endnu mere tid.
49. Miraklet virker på både store og små fejlopfattelser. Der er ikke sværhedsgrader af mirakler.
50. Mirakler sammenligner det, vi har lavet (vores projektioner) med skabelse (det som er kærlig, fredfuld og glæde). Vi bevarer det sande og tilgiver det falske.