Lektion 21
Jeg er fast besluttet på at se tingene på en anden måde. I denne lektion er vrede et tema. Jeg bliver bedt om at afsøge mit sind for at finde situationer der vækker vrede i mig – fortidige, nutidige eller fremtidige. ”Vreden kan tage form af en hvilken som helst reaktion, fra mild irritation til raseri. … Du vil i stigende grad blive bevidst om, at et ganske let stik af irritation kun er et slør, der er trukket hen over et intenst raseri.” (2:2-3+5) Jesus siger: Husk at du faktisk ikke forstår hvad det er der vækker vrede i dig, og intet du tror i den forbindelse betyder noget. (3:2) Problemet er, at jeg har misforstået, hvem jeg er. Kun et ego kan blive vred. ”Vrede indebærer altid projektion af adskillelsen, som i sidste instans må accepteres som ens eget ansvar, fremfor at andre beskyldes for den.” (T-6.In.1:2) Projektion er en bøn om tilgivelse – ikke en beskyldning. Jeg er fast besluttet på at se tingene på en anden måde, således at jeg ser vidnesbyrd om sandheden i mig, frem for dem der viser mig en illusion om mig selv. (A-55.1:7) Dagens lektion er en måde at tilgive.
Lektion 22
Det jeg ser er en form for hævn. Den verden jeg ser, er næppe en repræsentation af kærlige tanker. Den er et billede af angreb på alt og alle. (A-55.2:2-3) Kurset siger, at ”verden blev lavet som et angreb på Gud. Den symboliserer frygt.” (A-del II.3 Hvad er verden?:2:1-2) Når jeg identificerer mig med verden og kroppen, tager jeg del i et tankesystem, som handler om angreb. Projektion er et angreb, hvor jeg prøver at kaste skyld udenfor mit sind på min egen krop, en andens krop, eller på en situation. Projektion føjer frygt til skyld, fordi angreb fører til frygt for et modangreb. (1:2) Så længe jeg projicerer skyld (frem for at tilgive den), vil jeg se en farlig verden, som når som helst kan gå til angreb på mig. Før jeg projicerer skyld, fornægter jeg den i mig selv, og gør den dermed ubevidst. Skyld giver egoet en forventning om straf. Denne opgave tager egoet på sig, og egoet straffer sig selv i håb om at formindske Guds straf. (T-5.V.5:6) Egoet fortrænger denne beslutning, og føler sig straffet, uretfærdigt behandlet, og oplever sig selv som et offer. Som et offer vil det føles naturligt, at forsvare sig selv. (1:3) Så indtræder en uhensigtsmæssig ond cirkel af angreb og modangreb, som vil vokse indtil, jeg er villig til at ændre den måde at se på. (1:4) ”Er dette den verden jeg virkeligt ønsker at se?” (3:8)
Lektion 23 (en meget vigtig lektion)
Jeg kan undslippe den verden jeg ser ved at opgive angrebstanker. Dagens lektion indeholder den eneste vej ud af frygt, der nogensinde vil lykkes… Hver eneste tanke udgør et lille fragment af den verden du ser. Det er altså dine tanker vi må arbejde med, hvis din opfattelse af verden skal ændres. (1:1+4-5) (til sand opfattelse) Hvis årsagen til den verden du ser, er angrebstanker, må du lære at det er disse tanker du ikke ønsker. Der er ingen mening i at beklage sig over verden. Den er ude af stand til at forandre sig, fordi den blot er en virkning. (af dit sind) Men der er virkelig mening i at forandre din måde at tænke på verden på. Her forandrer du årsagen. (Vi ændrer årsagen ved at ændre vores egoopfattelse til HÅs opfattelse) Virkningen vil forandre sig automatisk. (2:1-6) Du ser den verden du har lavet, men du ser ikke dig selv som billedmageren. (4:1) (HÅs) Vision indeholder allerede en erstatning (en rettelse) for alt det du tror du ser. (4:4) Dagens lektion introducerer den tanke, at du ikke er fanget i den verden du ser, fordi dens årsag kan ændres. Denne ændring forudsætter for det første, at årsagen identificeres, og for det andet at den opgives, så den kan erstattes. De to første skridt i denne proces kræver dit samarbejde. Det sidste gør ikke. (5:1-4) Disse skridt er de 3 trin i tilgivelse. At erkende at årsagen ligger i mit egosind og ikke i verden, er det første skridt. Det andet skridt indebærer, at jeg beder Jesus om hjælp til at opgive min skyld og mine angrebstanker (mine projektioner). Mao. jeg ser på min skyld med Jesu kærlighed ved siden af mig. Det tredje skidt: I det øjeblik jeg beder Jesus om hjælp, forsvinder min skyld. Mit ansvar er kun at bringe min opfattelse af skyld til Jesus. I øveperioder, er det vigtigt at inkluderer både mine tanker om at angribe og at blive angrebet – deres virkninger er nøjagtigt det samme, fordi de er nøjagtigt det samme. (7:1-2) Frelsens hemmelighed er kun denne: At du gør det imod dig selv. Uanset angrebets form, er dette alligevel sandt. Det er din drøm. (T-27.VIII.10.1-2+6)
Lektion 24
Jeg opfatter ikke det der er til mit eget bedste. (Når jeg opfatter med egoet) Egoet er meget arrogant, og tror altid at det ved, hvad der er til dit eget bedste. Hvis jeg virkelig forstod mit eget bedste, ville jeg være fredfyldt. Hvis du erkendte, at du ikke opfatter hvad der er til dit eget bedste, kunne du undervises i det. Men så længe du er overbeviste om at du ved hvad det er, kan du ikke lære. (af HÅ) (2:1-2) Jesus vil gerne lære os, hvor forvirrende det er, at være i egoets vold, og at vi roligt kan komme til Ham og bede om hjælp til at komme i det rette sind. Når vi har fred i sindet kan vi træffe bedre valg.
Lektion 25
Jeg ved ikke hvad formålet er med noget overhovedet. Her tager Jesus temaet om formål op. ”Du opfatter verden og alting i den som meningsfuldt set ud fra egoets mål. Disse mål har intet at gøre med, hvad der er til dit eget bedste, fordi egoet ikke er dig. Denne falske identifikation sætter dig ude af stand til at forstå, hvad formålet er med noget som helst. Som konsekvens er det sikkert at du vil misbruge det.” (2:1-4) Som ego tror jeg, at formålet med alt, er at tilfredsstille mine specielle behov – enten de er fysiske eller psykiske. Det som virkeligt er til mit eget bedst er forening med Jesus – tilgivelse. Jeg kan se verden som et klasseværelse, hvor jeg kan lære at se verden på en anden måde – med Jesu øjne. Kurset understreger, at der kun er 2 formål: at fremme egoet eller at tilgive egoet.
Lektion 26
Mine angrebstanker angriber min usårlighed. En vigtig lektion! Hvis jeg har angrebstanker, er det fordi jeg tror, at jeg er sårbar. Hvis jeg er sårbar, kan jeg ikke være Kristus, fordi Han er usårlig. Både tanken om at angribe og tanken om at blive angrebet kommer fra egoets tankesystem. Fordi dine angrebstanker vil blive projiceret, vil du frygte angreb. Hvis du frygter angreb, må du nødvendigvis tro du ikke er usårlig. Angrebstanker gør dig derfor sårbar i dit eget sind, som er der hvor angrebstankerne er. Angrebstanker og usårlighed kan ikke accepteres sammen. De modsiger hinanden. (2:1-4) Dagens Lektion introducerer den ide, at du altid angriber dig selv først. (3:1) Jeg har først troet på adskillelse, og den giver skyld, som er selv-fordømmelse eller selvangreb. Dagens Lektion vil hjælpe dig til at forstå, at sårbarhed eller usårlighed er et resultat af dine egne tanker. Intet andet end dine tanker kan angribe dig. Intet andet end dine tanker kan få dig til at tro, at du er sårbar. Og intet andet end dine tanker kan bevise for dig, at det ikke er sådan. (4:1-5) Alle følelser starter som tanker. Kun egoet er i stand til at føle frygt, tristhed, bekymring eller vrede. Jeg har brug for hjælp som kommer fra udenfor egoets tankesystem. Jeg har brug for HÅs usårlighed!