Jeg tilgiver mine reaktioner – med andre ord, mine projektioner. Jeg tilgiver mine reaktioner ved at bringe mit egos skyld (mørke) til Helligåndens lys. Citatet nedenunder forklarer denne proces.
T-14.VII.6:1-11: Helligånden beder dig kun om dette: Bring Ham hver eneste hemmelighed du har låst inde for Ham. Jeg bringer Helligånden den skyld, som jeg nu er bevidst om. Den bliver jeg bevidst om, fordi jeg har reageret på noget eller nogen i verden. Denne skyld kan tage form af mange forskellige følelser: frygt, vrede, tristhed, jalousi, misundelse, håbløshed, m.m. Skyld starter som en ubærlig tanke i sindet, som det benægter og projicerer på kroppen. Den opleves som en følelse. Uden en historie om hvorfor jeg oplever denne følelse, opleves følelsen blot som sansninger i kroppen. Der er sandsynligvis en situation i verden, som har trigget følelsen, og har gjort os opmærksom på følelsen, men denne situation er IKKE årsagen til følelsen. Troen på skyld er årsagen til følelsen, og denne tro er jeg født med. Den har altid været med mig i dette liv. Skyld er årsagen til, at vi inkarnerer.
6.2. Åben hver eneste dør for Ham, og indbyd Ham til at komme ind i mørket og lyse det væk. Vi kan åbne døren for Helligånden med en bøn. ”Jesus, lad os se på denne følelse, denne skyld sammen.” Vores opgave er så at mærke følelsen (sansningerne) i kroppen. At fornægte kroppen er en uværdig form for fornægtelse, siger Jesus. (T-2:IV.3:10-11) Måske mærker jeg følelsen i maveregionen, eller i hjertet, i halsen eller i øjnene, eller flere steder på engang. Måske mærker jeg følelsen som en spænding, som en stramning, en sitren, en tunghed, eller kulde eller varme, eller en smerte. Min opgave er at være bevidst om følelsen; jeg tillader den at være der. Jeg behøver ikke at analysere, hvorfor følelsen er der. Egoet analyserer; HÅ accepterer. (T-11.V.13:1) At tillade følelsen at være der, er HÅs accept. Jeg prøver ikke at komme af med følelsen. Det er Jesu opgave at skinne skyldens mørke væk.
6.3. På din anmodning går Han ind med glæde. 4. Han bringer lyset til mørket, hvis du gør mørket tilgængeligt for Ham 5. Men det du skjuler, kan Han ikke se på. Når jeg tror, at verden eller en person tvinger mig til at have denne følelse, skjuler jeg mørket for Helligånden. Det er derfor, at vi ikke kommer med analyser eller forklaringer på følelsen. Jeg er nødt til at se problemet som det er, og ikke som egoet har opstillet det. (T-27.VII.2:2) Denne skyld har altid været med mig. Problemet startede i mit sind, ikke i verden. Projektion laver om på årsag og virkning, og er grunden til, at jeg tror, at årsagen er i verden og virkningen er i mig. (T-28.II.)
6.6. Han ser for dig, og hvis ikke du ser med Ham, kan Han ikke se. Vi ser følelsen sammen med Helligånden, når vi mærker følelsen, og beder Ham om at se med.Ellers kan Helligånden ikke hjælpe os.
6.7. Kristi vision er ikke for Ham alene, men for Ham med dig. Helligånden vil gerne dele Kristi vision, Kristi uskyld, Kristi lys, Kristi fred med os. Når vi sidder sammen med følelsen og med Jesus, vil skylden gradvis blive skinnet væk. Det kan tage lang tid eller kort tid, men vi dømmer ikke processen. I forhold til hvor lang tid, vi har båret rundt på skyld, er al tid kort tid. Vi må have tålmodighed. Det er ikke sikkert, at vi bliver færdige med at tilgive følelsen med en session. Det er ikke nødvendigvis et quickfix.
6.8. Bring derfor alle dine mørke og hemmelige tanker til Ham, og se på dem med Ham. Igen: Alle følelser starter som skyldtanker i sindet, men opleves i kroppen.
6.9. Han holder lyset, du mørket. 10. De (skyldens mørke og lyset) kan ikke eksistere sammen, når I Begge ser på dem sammen. 11. Hans dom må nødvendigvis sejre, og Han vil give den til dig, når du forener din opfattelse med Hans. Helligåndens dom er: ikke-fordømmelse. Når vi ikke dømmer, følger fred. Det er tilgivelse. Tilgivelse ser, og venter og dømmer ikke. (Arbejdsbogen del II.1: Hvad er tilgivelse? 4:1-3) Tilgivelse ser, at vi er i det urette sind, og venter tålmodigt på at vi er parate til at komme i det rette sind, og dømmer ikke processen. Jesus dømmer aldrig. Det rette sind er at se på det urette egosind uden fordømmelse.
Hvorfor dømmer Jesus / Helligånden aldrig?
Ligesom vi aldrig kunne finde på at dømme et barn, som er faldet i søvn og drømmer, kan Jesus / Helligånden ikke finde på at dømme et Guds barn, som er faldet i søvn og drømmer. For Jesus / Helligånden er enhed sandhed, og al projektion flytter os væk fra sandhed. Projektion udgør drømmen.
