Hvad er projektion?
Projektion er en falsk forklaring om årsag og virkning.
Jeg siger, når jeg projicerer: jeg har det, som jeg har det, fordi _____X_____. Så har jeg fundet en grund.
Grunden kan være:
1) en smerte eller et ubehag i min egen krop
2) en irriterende eller intimiderende person eller flere personer
3) en situation, som er langt fra optimal i mine øjne
Projektion er en beskyldning eller en forklaring eller en historie, som jeg fortæller mig selv, om hvorfor jeg har det, som jeg har det. Projektion er en måde at fritage mig selv for ansvar. Projektion påstår, at situationen har tvunget mig til at have det, som jeg har det. Jeg har ikke et valg. Jeg er et offer for omstændighederne i mit liv og på kloden.
Eksempler på projektion:
1) Min far slog mig, da jeg var barn, og det har gjort mig til en ængstelig person.
2) Min mor forstår mig ikke, og det gør mig ked af det.
Jeg begynder at projicere som spæd. Jeg skriger: Gør noget. Jeg lider! Mine forældre er tit genstand for mine projektioner. Senere indtræder andre, som i større eller mindre grad, repræsenterer aspekter af mine forældre. Så kan jeg fortsætte med at projicere på samme måde, som jeg gjorde som barn. Det er bestemt ikke sjovt, men det er meget bekendt. Som voksen gentager jeg de samme følelser, som jeg kender så godt fra min barndom. Noget trigger mig, og jeg reagerer som et 3årigt barn. Øvelse 7 i Arbejdsbogen i Et Kursus i Mirakler siger: “Jeg ser kun fortiden.” Så er det svært at blive rigtig voksen.
Hvorfor projicerer jeg?
Kurset siger, at alle mine reaktioner starter i sindet, hvor jeg kan vælge mellem 2 måder at opfatte:
1) Med egoet. Når jeg opfatter med egoet, tror jeg, at jeg kan være adskilt fra Gud. Egoet er bange for Guds fred, fordi det ikke kan overleve i Guds fred. Det kan ikke bevare sin adskillelse fra Gud i Guds fred; det vil drukne. Egoets eksistens afhænger af, at der er støj og uro i mit liv. Egoet går meget stille med dette motiv. Projektion er en måde at forsvare sig mod Guds fred.
2) Med Helligånden. Når jeg opfatter med Helligånden, er jeg forenet med Gud. Helligånden er således mit bindeled til fred, kærlighed og glæde.
Projektion begynder i sindet. Jeg bliver bange for Guds fred, hvori jeg ikke kan eksistere, som et adskilt individ. Jeg er overbevist om, at jeg har adskilt mig fra Gud. Jeg føler en ubærlig skyld. Jeg fornægter skylden i mig selv, og tror, at jeg kan skyde den på en anden, en situation eller på min egen krop. Egoet fortæller mig, at jeg har fjernet skylden fra mit sind ved at se den udenfor. Så bliver kroppen eller verden til problemets årsag i egoets fortælling. Egoet siger, at jeg er et uskyldigt offer for min krop eller for verden. Det eneste bud, som egoet har på at være uskyldigt, er lige med at være et offer. Hvor sjovt er det?
Projektion er et forsvar – jeg benægter skylden i mig selv og skyder den på en anden. Jeg forsvarer mig mod at erkende, at skylden er i mig selv.
Egoet forvirrer mig om årsag og virkning.
Som sagt er projektion en falsk forklaring om årsag og virkning. Ved at fornægte skylden i mig selv, har jeg ikke fjernet skylden fra mit sind. Projektion virker, som en film i en biograf: når jeg ser filmen projiceret på et lærred, bliver billedet ikke fjernet fra filmen. Ligeledes bliver skyld ikke fjernet fra mit sind, fordi jeg ser den udenfor på mit livs lærred. En meget rammende definition på projektion siger: Når jeg peger 1 finger mod en anden, peger jeg 3 fingre mod mig selv. Det er mig, som har problemet.
Projektion kan være meget subtil.
Somme tider kræver det lidt detektivarbejde for at finde frem til, hvorfor en person irriterer mig eller hvorfor, jeg fordømmer personen.
For eksempel:
1) Når jeg peger fingre, og er fordømmende overfor en alkoholiker, men jeg drikker ikke selv. Hvori ligger projektionen? Problemet kan være selve afhængigheden, som generer mig. Jeg er måske afhængig af noget andet: mad eller en person eller TV? Der er altid rigtig mange muligheder for afhængighed.
2) Når jeg peger en fordømmende finger mod et rodehoved, men selv er et ordensmenneske. Hvorfor er det en projektion? Det kan være, at jeg har orden i det ydre, men har stor forvirring og kaos i mit indre.
3) Når en persons stemme irriterer mig, men synes ikke, det har noget at gøre med min stemme. Hvori ligger projektionen? Måske repræsenterer stemmen noget andet? Stemmen kunne, for eksempel, være et symbol på min egen følelse af utilstrækkelighed eller indre uro.
Behøver jeg at lave det store detektivarbejde, og finde ud af, hvad min projektion repræsenterer? Svaret er: nej
Det er nok at vide:
1) jeg har ikke fred
2) jeg projicerer skyld
3) jeg har brug for tilgivelse
4) egoet har et formål med projektion
Egoets formål med projektion:
Egoet bruger projektion til at holde vores fokus udadrettet mod kroppen og verden. Når vi holder vores fokus rettet udad, risikerer egoet ikke, at vi kommer tilbage til sindet, hvor vi kan vælge Helligånden. Vi opdager ikke, at vi kunne vælge en anden måde at se på.
Er det forkert at projicere? Svaret er: Nej.
Projektion har en oplysende karakter. Projektion viser mig, at jeg har valgt at opfatte med mit ego og har brug for tilgivelse. Uden egoets ufred, ville jeg ikke vide, at jeg havde valgt mit ego. Det er ikke sådan, at jeg begynder min dag med at tænke: i dag vil jeg projicere lidt skyld på min næste. Jeg er ikke i kontakt med min beslutning om at vælge mit ego.
Jeg har meget skyld, som jeg ikke er bevidst om. Ken Wapnick, min lærer, har sammenlignet skyld med et isbjerg, hvor hovedparten af isen, (skyld) ligger under overfladen i det ubevidste. Når jeg projicerer, har jeg mulighed for at opdage noget skyld, som jeg ikke var bevidst om før. Helligånden siger, at jeg råber på en kærlighed, som jeg lige nu ikke tror på, at jeg fortjener. Jeg har det ikke godt, når jeg projicerer. Det er ikke forkert men det er ikke en løsning på sindets problem. Løsningen er tilgivelse.
Tilgivelse indebærer, at jeg ikke køber egoets falske forklaringer.
For eksempel:
Min far slog mig, da jeg var barn, og det har gjort mig til en ængstelig person.
Rettelse: Min far slog mig, og jeg vælger at være ængstelig.
Min mor forstår mig ikke, og det gør mig ked af det.
Rettelse: Min mor forstår mig ikke, og jeg vælger at være ked af det.
En rettelse for egoets falske forklaring vil altid indebære en erkendelse af:
1) Jeg har det, som jeg har det, fordi jeg har valgt at have det, som jeg har det. (Se lektion 136 afsnit 3-5)
2) “Jeg er aldrig urolig af den grund jeg tror.” (lektion 5)
3) Jeg kan se på min projektions valg uden fordømmelse. (lektion 34: “Jeg kunne se fred i stedet for dette.”
Tilgivelsens løsning
Hvad er skyld? Skyld er egoets selvfordømmelse. Hvad er tilgivelse? Tilgivelse ser uden fordømmelse og erkender, at jeg blot er blevet bange for Guds fred. Jeg ser uden fordømmelse på, at jeg har valgt at være bange eller ked af det. (eller jaloux, misundelig, vred eller hadefuld) Når jeg ser uden fordømmelse, opfatter jeg med Helligånden i stedet for med egoet. Et valg til egoet er et valg til smerte. Et valg til Helligånden er et valg til fred.
Hvordan tilgiver jeg?
“Bøn er miraklers medium.” (Mirakelprincipnummer 11. kapitel 1.1) Jeg beder om hjælp til at se på mig selv, som Helligånden ser mig: uden fordømmelse. Jeg erkender den rigtige årsag til min ufredelige reaktion: Jeg er blevet bange for Guds fred. Jeg tilgiver mig selv for mine ufredelige reaktioner – mine projektioner.
Hvad skal jeg gøre, når andre projicerer?
“Du har ingen ide om den enorme befrielse og dybe fred der kommer af at møde dig selv og dine brødre fuldstændigt uden at dømme.” (T-3.VI.3:1)
Det er bedst ikke at gøre noget, når jeg ser, at andre projicerer. Når andre projicerer, råber de om kærlighed. Jeg hjælper ikke en anden, når jeg påpeger en projektion. Det er bedst at møde en andens projektion uden fordømmelse. Hvis jeg ser med fordømmelse på en andens projektion, har jeg selv brug for tilgivelse. Som Ken Wapnick altid sagde: ”Vær venlig. Alle kæmper en hård kamp. Det er essensen i Et Kursus i Mirakler.”
