Hvad siger Kurset om at vælge?
Et Kursus i Mirakler siger meget tydeligt i kapitel 21 af Tekstbogen, hvor ansvaret for mit liv ligger: ”Jeg er ansvarlig for det jeg ser.
Jeg vælger de følelser jeg oplever, og jeg beslutter hvilket mål jeg vil nå.
Og alt hvad der synes at ske mig beder jeg om, og modtager som jeg har bedt.” (T-21.II.2:3-5)
I Arbejdsbogen i Et Kursus i Mirakler fortæller Jesus klart: smerte, sygdom, ubehagelige følelser døden og at miste – alle er mit eget valg. ”Ingen kan udsættes for at miste, medmindre det er hans egen beslutning. Ingen udsættes for smerte, hvis ikke hans beslutning udvælger denne tilstand for ham. Ingen kan sørge eller frygte eller tro at han er syg, medmindre det er de resultater han ønsker. Og ingen dør uden sit eget samtykke. Intet sker, som ikke repræsenterer dit eget ønske, og intet du beslutter udelades. Her er din verden, fuldstændig, i alle detaljer. Her er hele dens virkelighed for dig. Og det er kun her frelsen er.” (A – Lektion 152. 1: 1-8)
Ofte omtaler Jesus vores liv her i verden, som en drøm, vi drømmer, før vi vågner til vores virkelige liv i Gud. Det er helt klart, at i mine natlige drømme, er jeg drømmeren. Der er ikke andre end mig, som afgør indholdet i mine drømme. Det er ikke de skikkelser i min natlige drømme, som påfører mig smerte. Det forstår jeg selvfølgelig, når jeg vågner om morgenen. Et Kursus i Mirakler fortæller, at det forholder sig også sådan i den drøm, jeg betegner, som mit liv. Det er lidt svært – måske endda meget svært – at fordøje men tanken giver samtidig et håb om frelse!
Jesus fortæller: ”Frelsens hemmelighed er kun denne: At du gør dette imod dig selv. Uanset angrebets form, er dette alligevel sandt. Uanset hvem der antager rollen som fjende og angriber, er dette alligevel sandheden. Uanset hvad der synes at være årsag til en hvilken som helst smerte eller lidelse du føler, er dette alligevel sandt. For du ville ikke reagere overhovedet på skikkelser i en drøm du vidste du drømte. Lad dem være lige så hadefulde og ondsindede de vil; de kunne ikke have nogen virkning på dig, medmindre du var ude af stand til at forstå, at det er din drøm.” (T-27. VIII.10.1-6)
Tanken om, at jeg vælger mit liv og mit livs omstændigheder, er helt sikker svær at acceptere. Den kolliderer med, alt det jeg kender, og alt det jeg er vokset op med! Men måske kunne vi lege lidt med tanken. Hvis du læser en blog om Et Kursus i Mirakler, vil jeg gætte, at dit liv ikke har været lutter lagkage. Vi fortsætter.
Hvordan kunne jeg finde på at vælge et liv med så mange udfordringer?
Det er da meget svært at begribe! Jeg har tidligere været inde på, at jeg kan opfatte på 2 måder: med egoet eller med Helligånden. Når vi vælger egoet, vælger vi samtidig egoets bagage: troen på synd, skyld og frygt. Når vi vælger Helligånden, får vi Helligåndens kvaliteter med i købet: kærlighed, fred og glæde. Den del af vores sind, der vælger mellem egoet og Helligånden, kalder vi for beslutningstageren. Langt hen ad vejen er det min beslutningstager, smeltet sammen med egoet, som skriver drejebogen for mit liv. Når jeg vælger egoet, følger skyld med, og ”skyld kræver straf.” (T-26.VII.3:1) Jeg straffer mig selv med uhensigtsmæssige hændelser. Det, der sker i mit liv, ser ikke ud til at være min skyld – ej heller mit valg. Det ser ud som om, jeg er et offer for en hård og ufølsom verden. Som egoer har vi et dybt og inderligt ønske om at være offer. (T-26.X.4:1) Det er egoets eneste opskrift på uskyld.
Hvorfor vælger jeg at være et offer?
Jeg er ikke i kontakt med denne del af sindet, der vælger. Det ikke er mig som person, som træffer beslutninger. Det er ikke sådan, at jeg starter dagen med at beslutte mig for at lave problemer, smerter og situationer, hvor jeg oplever mig selv, som et offer. Det er min beslutningstager, der vælger de smertelige problemer, jeg møder på min vej. Når min beslutningstager identificerer sig med egoet, laver jeg situationer, hvor jeg føler, at jeg er offer for verden. At være et offer er egoets eneste opskrift på, at jeg kan være uskyldig. Skyld og straf: det lyder unægtelig tungt! Og det er det da også. Uden at vide det har jeg sat et tungt apparat i gang: egoet.
Jesus vil gerne vise os en vej ud af egoets trældom.
Vejen går igennem tilgivelse. Vi tilgiver den skyld, som vi har fejlfortolket, som vores lod i livet. Fordi denne skyld kan antage mange forskellige former, (alle de negative følelser) er det ikke let at se, at alle disse former repræsenterer den underliggende skyld.
Hvordan tilgiver jeg denne skyld?
Jeg erkender, at jeg ikke har det godt, og at min smerte eller mit ubehag kommer fra et uheldigt valg til egoet. Det behøver jeg ikke at føle mig skyldig over! Jeg behøver ikke at tilføje skyld til skyld! Jeg har bare valgt den forkerte lærer i mit sind: egoet.
Egoet er opstået i et øjeblik af selvfordømmelse. Vejen ud af egoets dominans er at se på egoet uden fordømmelse. Det er tilgivelse. ”Tilgivelse ser blot, og venter og dømmer ikke.” (A- Del II.1. Hvad er tilgivelse? 4:3)
At se på egoet uden fordømmelse er den måde, at jeg vælger Helligånden, som aldrig nogensinde ville finde på at fordømme mig. Helligånden kunne aldrig finde på at bebrejde mig. Jeg er, som et barn, der lige er begyndt at gå i skole. Jeg er lige ved at opdage, hvordan det er at have en blyant i hånden. Jeg har netop sat mig på skolebænken for at tage et Kursus i Mirakler med Helligånden og Jesus* som lærere. De hændelser i mit liv udgør læseplanen. Jeg kan læse med egoet eller med Helligånden/ Jesus. Jeg er ved at lære, at min skoletid er betydelig nemmere, meget mere behagelig og sjovere, når jeg vælger en god lærer. Alt for længe har jeg haft en lærer, egoet, som for længst skulle have været fyret.
Når jeg ved, at egoet er årsagen til alle mine problemer og min lidelse, kan det være svært at se på egoet uden fordømmelse. I modsætning til mange andre veje, behøver jeg ikke at være en engel for at vågne op. Jeg skal blot se på den del af mig, som ikke er engelagtig, og som ønsker at have ret i sin opfattelse – vel at mærke: jeg skal se på den del af mig selv uden fordømmelse. Det kan være svært, fordi vi er sååååå vant til egoets selvfordømmelse. Alt for mange af os kender den indre kritiker alt for godt.
Hvem har ret?
Jeg spørger ofte mig selv: hvem har ret? Har Barbara ret eller har Jesus ret? Barbara ser med den indre kritikers briller. Jesus ser uden fordømmelse. I disse øjeblikke er det værd at huske: Jesus er lærer; jeg er elev. Pensummets indhold: jeg er ikke et offer for mit manuskript. Hver situation i mit live er et klasseværelse. Jeg kan altid vælge en lykkelig lærer, som underviser mig i at takle manuskriptet på en bedre måde!
Helligånden ser kun to mulige situationer: kærlighed eller et råb om kærlighed.
(T-14.X.7:1) Helligånden ser, at egoet i mig råber på en kærlighed, som jeg lige nu ikke tror, at jeg fortjener. Jesus vil gerne lære mig det modsatte: jeg fortjener kærlighed. Jeg har igen misforstået min identitet. Jeg har igen fejlagtigt troet, at jeg er et ego.
Jeg tilgiver altid mig selv, mine ufredelige egoreaktioner.
Det er altid egoet, som reagerer. Jeg tilgiver for at komme tilbage til freden, til Jesus/ Helligånden. (Se også blogindslaget om tilgivelse.)
*Jesus var et menneske, som erkendte, at Helligånden var Hans sande jeg. (M- begrebsafklaring 5. Jesus – Kristus) Det betyder, at det er lige meget, om vi vælger Jesus eller Helligånden, som lærer.
