Hvordan opfatter Helligånden mig?
Jesus forklarer i ”Hvad det Siger” at ”Helligånden kender på den ene side sandheden og på den anden side også ser vores illusioner uden at tro på dem.” ( se evt. mit blogindslag om ”Hvad det Siger”) Helligånden har en slags dobbeltsyn. Han ser sandheden i mig, men Han ser også min drøm om adskillelse. Han ser drømmen for at kunne hjælpe mig til at vågne fra den, men han vægter sandheden i mig.
Helligånden ser forbi mine egofejl til sandheden i mig. Han ser forbi mine egofejl til min fuldkommenhed som Ånd.
Hvad betyder det, at Helligånden ser forbi mine egofejl?
Han ser forbi, hvad jeg tænker, siger og gør. Han ser forbi min krop, mit udseende og min personlighed, og hen til Ånden i mig. Han ser forbi alt det, jeg identificerer mig med, for at hjælpe mig nå til sandheden. Han ser forbi det forgængelige i mig, til det evige i mig. Han ser mit åndelige potentiale Det gør Han for at hjælpe mig til en erkendelse, som jeg som et begrænset ego, ikke vil kunne få. Han tager mig fra en vandret tidslinje til en lodret højde, hvor jeg har et større udsyn, Hans udsyn. (T-1.II.6:3).
Egoet i mig projicerer skyld og fokuser dermed på andres fejl. Projektion laver opfattelse, og jeg kan ikke se udover den. (T-13.V.3:5) Jeg har brug for hjælp, som kommer udenfor egoets tankesystem for at se ud over mine projektioner.
I kapitel 6 beder Jesus os om at tage Ham som vores forbillede for indlæring, en rollemodel. (T-6.in.2:1) Jesus beder mig se forbi andres fejl til sandheden i dem. Han beder mig se næstekærligt på andre. ”Næstekærlighed er en måde at se en anden på, som om han allerede er gået langt forbi det han faktisk har opnået i tid.” (T-2.V.10:1) Når jeg ser næstekærligt på en anden er der sket et mirakel. (T-2.V.10:6)
Jesus beder mig gøre det, Han selv gør. Han siger: ”Befri din broder her, som jeg befriede dig. Giv ham den selvsamme gave, og se ikke på ham med fordømmelse af nogen art. Se ham lige så skyldfri som jeg ser dig, og overse de synder han tror at se i sig selv.” (T-19.IV.18:1-3) Han beder mig om at vægte sandheden, frem for andres meninger og handlinger. Han beder mig om at vægte deres åndelige potentiale, frem for deres udseende eller personlighed. Han beder mig om at vægte deres åndelige indhold over form.
Jesus forklarer: ”Korrigerende indlæring begynder altid med at vende sig bort fra fysisk syn.” (T-2.V.7:1) Så længe jeg tror på det mit fysiske syn fortæller mig, vil mine forsøg på korrektion blive fejldirigeret. (T-2.V.8:5) Jeg må erkende, at der ikke er noget i min fortid, som har forberedt mig på det her. Jeg har ikke noget referenceramme. Jeg er, som man siger, på herrens mark.
Hvordan ser sandheden ud?
Jeg skal se sandheden i min næste, men hvordan ser den ud? Ånden er usynlig. Han beder mig mange gange og i mange kapitler om at se Helligånden i min broder. Jeg har længe spekuleret over, hvordan jeg skal bære mig ad med at gøre det.
Jeg har i flere årtier været optaget af film, som viste respekt mellem mennesker til trods for svære omstændigheder. Jeg har følt stor respekt for mennesker som Gandhi og Mandela. Her i den sidste tid er det gået op for mig, at Jesus beder mig vise den allerstørste respekt og kærlighed over for alle – ikke fordi personen har gjort eller sagt noget, som fortjener respekt – sådan, som vi er vant til at tænke. Jesus beder mig gøre noget helt andet. Han beder mig se forbi det, personen har opnået i tid. Vi foretager et hop på tidslinjen, og ser personen som fuldkommen nu. Det er godt nok radikalt.
Det kan virke meget naivt at tænke i de baner. Alt, hvad vi har lært i vores uddannelsessystemer har været med henblik på at dømme andre mere nuanceret – at analysere dem og deres tanker og handlinger.
Her bliver vi bedt om at give alle den samme dom.
”De er alle den samme: alle smukke og ligemænd i deres hellighed.” (T-13.VIII.6:1) Vi bliver bedt om at give alle den samme gave: respekt. ”Tilbyd Kristi gave til alle og overalt, for mirakler der tilbydes Guds Søn gennem Helligånden bringer dig i harmoni med virkeligheden.” (T-13.VIII.7:2)
Jesus påpeger gang på gang, at vi ikke har adskilte interesser. ”Din broder er det spejl, hvori du ser billedet af dig selv, så længe opfattelse varer.” (T-13VII.3:9) Hvis jeg ser sandheden i min broder frem for fejl, vil jeg komme til at se sandheden i mig selv. Jeg er godt nok glad for, at jeg ikke behøver at gøre det her alene. Jeg kan bede om hjælp til at se en broder eller søster sandt. Jeg behøver kun en lille villighed til at se andre på en anden måde end hidtil – en villighed til at se hinsides mine egobegrænsninger.
Et Kursus i Mirakler er et metafysisk system. Metafysisk betyder hinsides det fysiske. Jeg har brug for en villighed til at se hinsides det, som mine fysiske øjne kan se, og hinsides det, fysikken kan måle og veje. Jesus fører an på vejen.
Hvordan arbejdede Jesus med miraklet?
”Navnet Jesus er navnet på en som var et menneske, men som så Kristi ansigt i alle sine brødre og huskede Gud. Derfor blev han identisk med Kristus, og var ikke længere et menneske, men eet med Gud.” (Begrebsafklaring 5: Jesus- Kristus 2:1-2)
”I sin fuldstændige identifikation med Kristus – den fuldkomne Guds Søn – blev Jesus hvad I allesammen må blive. Han førte an på vejen, for at du skal følge ham. Han fører dig tilbage til Gud, fordi han så vejen foran sig og fulgte den. Han skelnede klart imellem det falske og det sande, hvad der stadig er uklart for dig.” (Begrebsafklaring 5: Jesus- Kristus 3:1-4)
Først forstår vi miraklet, og så integrerer vi det i vores liv.
Lektion 351 siger: ”Min syndfri broder er min fører til fred. Min syndige broder er min vej til lidelse. Og den (broder) jeg vælger at se, vil jeg se.” Jesus prøver at vise mig, at det er i min egen interesse at se min broder sandt. At se en broder med egoet fører blot til lidelse. Det kan vi prøve af. Lektion 126 siger: ”Alt hvad jeg giver gives til mig selv.” Denne respekt, som jeg giver andre som et Guds Barn, giver jeg til mig selv. Det er interessant.
”Når du møder nogen, så husk det er et helligt møde.” (T-8.III.4:1) “Miraklet helbreder (sindet), fordi det fornægter identifikation med kroppen, og bekræfter identifikation med ånden.” (T-1.I 29:3)
Jeg kan starte i det små. Jeg behøver ikke at tage de største udfordringer først. Jeg kan varme op til dem. Jeg kan eksperimentere. Jeg kan se, om jeg ikke selv får det bedre med at følge Jesu eksempel. Det hedder faktisk Et Kursus i Mirakler. Det er mirakler, vi skal lære at integrere i vores liv!
