Jesus var et menneske, som erkendt Helligånden som sin sande identitet. (H- begrebsafklaring.6:1) Derfor er det lige meget, om jeg beder til Helligånden eller Jesus. De udgør den samme kærlige, fredfulde allestedsnærværende tilstedeværelse. Jeg beder Helligånden / Jesus om hjælp til at huske, hvem jeg virkelig er, som Ånd. Det er på denne måde, at de kan hjælpe mig. Helligånd er min sande identitet.
Jesus er fortælleren i Et Kursus i Mirakler . I kapitel 6 taler Han om korsfæstelsen. Jesus erkendte sin sande identitet som Ånd før korsfæstelsen. Fordi Jesus vidste, at Han ikke var kroppen, gjorde det ikke ondt at blive korsfæstet. (T-6.I) Jesus forklarer i Et Kursus i Mirakler: ”Der er intet ved mig du ikke kan opnå. Jeg har intet, som ikke kommer fra Gud. Forskellen på os nu er, at jeg ikke har andet. Herved er jeg i en tilstand, som kun er potentiel i dig.” (T-1.II.3:10) Jesus gør meget ud af at fortælle, at Han ikke er væsens forskellig fra mig. Vi er alle sammen en del af Guds Søn Kristus. Jesus beskriver sig selv som en ældre bror, som har flere erfaringer end os. (T-1.II.3:7)
Sindet
I mit sind har jeg både egoet og Helligånden / Jesus. Der er også en instans, som vi kalder beslutningstager, som kan vælge mellem egoet og Helligånden. (Se skemaet ) Beslutningstageren vælger altid enten egoet eller Helligånden / Jesus. Beslutningstageren er således aldrig neutral. Den kan imidlertid skifte hurtigt imellem de 2 muligheder. Den nemmeste måde at vælge Helligånden / Jesus på, er først at erkende, at jeg har valgt mit ego og at se på egoets ufred uden fordømmelse. Det er vigtigt, at jeg ikke kæmper mod mit ego. Egoet bliver stærkere i strid, da det føler sig truet. (T-5.III.8:8) Helligånden / Jesus ser, at jeg råber på hjælp, når jeg vælger egoet. (T-19.III.4:7)
Hvordan har jeg det, når jeg opfatter med Helligånden / Jesus?
Jeg har en fred, kærlighed og glæde, som ikke påvirkes eller forstyrres af noget i verden. Jeg iagttager kærligt verden og Barbara. Mit sind er usårligt. Jeg ser kun 2 situationer: kærlighed eller et råb om kærlighed. Jeg ser, at de fleste råber på en kærlighed, som de ikke tror, at de fortjener. Jeg ser både andres sande identitet, og den de tror de er. Den sidste er ikke virkelig for mig. (T-1.38) Jeg ser alle, som mine brødre og søstre. (T-1.40)
For mig er tanker om synd, skyld og frygt ikke virkelige. Jeg giver ikke skyld og modtager ikke skyld. Derfor tager jeg heller ikke andres angreb personligt. Da jeg aldrig er bange, behøver jeg ikke at forsvare mig. (Lektion 152) Jeg ved, at jeg ikke er min krop. (Lektion 199) Jeg erkender, at jeg ikke blev født og at jeg ikke vil dø. Når jeg opfatter med Helligånden / Jesus, hjælper jeg helheden, fordi Helligånden findes i alle. Når jeg opfatter med Helligånden, er jeg et eksempel for andre. Den fred og kærlighed, jeg har valgt, kan andre også vælge. Kurset siger: Når jeg er helbredt, er jeg ikke helbredt alene. (lektion 137)
Jeg føler aldrig, at jeg mangler noget, fordi jeg ved, at jeg er et med Gud. Derfor er jeg lykkelig. Jeg ved, at jeg har kærlighed og er kærlighed. Det glæder mig at dele kærlighed ud til alle uden undtagelse. Min lysende kærlighed kommer fra en utømmelig Kilde. Jeg har ret i min opfattelse, men det er OK at andre ikke deler min opfattelse. Jeg er evig tålmodig, fordi jeg ved, at det blot er et spørgsmål om tid, før andre deler min opfattelse. Jeg bygger bro mellem den enkelte og Gud. (T-1.II.4:3-5) Jeg leder den enkelte tilbage til enhed. Det hedder Soning. (T-1.III.1:4-5)
Hvorfor opfatter jeg ikke med Helligånden / Jesus hele tiden?
Jesus fortæller mig på hver side i Et Kursus i Mirakler , hvor godt jeg vil have det, hvis jeg valgte at opfatte med Ham eller Helligånden. Desværre har jeg meget modstand på denne erkendelse. Jeg holder fast i min identitet som ego, som Barbara. Denne identitet har ikke bragt mig meget lykke, men min smerte er kendt og giver på en mærkelig måde lidt tryghed. Arrogant og stædig holder jeg fast i Barbara. Jeg forsvarer mig mod Helligånden / Jesus. Det er total ulogisk og dybt irrationelt. Mit tilbagevendende problem er at jeg tror, at jeg har ret i min opfattelse. Hvortil Jesus spørger blidt: ”Foretrækker du at have ret eller at være lykkelig?” (T-29.VII.1:9)
Meget af mit arbejde med Et Kursus i Mirakler består af at tilgive min modstand. På sindets niveau bliver jeg bange for at forsvinde i Guds kærlighed og fred. Så laver jeg et problem i verden som kan holde mit sind beskæftiget og mit fokus udadrettet mod verden. Sådan forsvarer jeg mig imod den kærlighed og fred, som jeg har adgang til i mit sind. Jeg er uhyre almindelig. Når jeg vælger mit ego, er jeg faktisk identisk med alle andre egoer.
Hvordan tilgiver jeg min modstand?
Jesus / Helligånden møder mig, hvor jeg er tror jeg er. De møder mig og mine følelser uden fordømmelse. ”Tilgivelse ser blot og venter og dømmer ikke.” (A-II. del. Hvad er tilgivelse? 1:4: 3) De venter og ved, at det blot er et spørgsmål om tid før jeg igen er interesseret i, hvad de har at byde på.
Helligånden er både målet, som min sande identitet, og midlet til at opnå dette mål. Når jeg oplever de svære og meget overbevisende følelser, har jeg brug for en forstandighed som kommer udenfor egoets fordømmende tankesystem. Egoet projicerer skyld (selv-fordømmelse) og laver de vanskelige følelser. (se blogindslaget: Hvad er egoet?) Som kommentar siger egoet: ”Åh, nej.” til de selvsamme følelser det har lavet. Det er dobbelt fordømmelse! Jeg gennemskuer det ikke på grund af egoets projektionsnummer. (se blogindslaget om projektion) Mine projektioner murer mig inde og giver mig en følelse af, at jeg er alene i verden.
Helligånden i mig siger meget mere trøstende: ”Det er OK. Du er ikke alene. Du har misforstået, hvad du er.” Helligånden accepterer alle vores følelser og tanker uden fordømmelse. Det er indlysende mere fordelagtig, at vælge Helligåndens opfattelse af Barbara og andre.
