• "Der er ingen sværhedsgrader for mirakler. Det ene er ikke "vanskeligere" eller "større" end det andet. De er alle ens."  (T-1.I.1-3)

    Sjovt nok – det er noget af det første, vi bliver præsenteret for, men noget af det sidste vi lærer. Det er altid muligt, at vælge et mirakel – at se på egoet uden fordømmelse, men vi kan have meget modstand på det.
    Se flere citater

kroppen som et klasseværelse

print
Fred i sindet er altid målet i Et Kursus i Mirakler. Et klasseværelse er en situation i mit liv, hvor jeg har smidt freden over styr, men hvor jeg med min lærer Jesus (eller Helligånden) kan lære at genvinde freden. Kurset beder mig leve mit liv som et klasseværelse, hvor jeg hele tiden er opmærksom på, hvornår jeg mister min fred, og hvordan jeg retfærdiggør, at jeg har mistet freden. Jeg siger: jeg er urolig, fordi … og så kommer retfærdiggørelsen.

Kurset siger, at der er et fredspotentiale i hver situation. Jesus (Helligånden) ser enhver situation med fred. Lektion 34 i Arbejdsbogen siger: ”Jeg kunne se fred i stedet for dette.” Vi kan bede, om at se situationen med Jesu syn.

Men Jesus har forståelse for, at det kan være svært. Magi er en måde at håndtere en situation, som starter i sindet, på det fysiske niveau, i stedet for på sindets niveau, hvor alle situationer starter. Eksempler på magi er: mad, motion, medicin, eller andre behandlingsformer. ”Alle materielle midler du accepterer som lægemidler til helbredelse af kroppens sygdomme, er bekræftelser på magiske principper.” (T-2.IV.4:1) Kurset er ikke imod magi. Jeg kan faktisk ikke tro på, at jeg lever i verden uden at bruge magi.

Jesus fortæller os i Kurset, at fysisk sygdom er en tilstand, som for de fleste indebærer frygt. Vi er jo meget identificeret med kroppen. På grund af frygt foreslår Jesus et kompromis. ”Sommetider har sygdommen et tilstrækkelig stærkt tag i sindet til at gøre en person midlertidigt uimodtagelig for Soningen. (Tilgivelse) I dette tilfælde kan det være klogt at indtage en kompromisholdning overfor sind og krop, hvor noget ydre midlertidigt anses for helbredende. Grunden er, at det sidste som kan hjælpe de ikke-retsindede, eller syge, er en forøgelse af frygt. De er allerede i en frygtsvækket tilstand.” (T-2.IV.4:5-8)

Dette kompromis indebærer ofte, at man søger hjælp i form af en læge eller en anden behandler. Fordi sygdom opstår på grund af en beslutning for adskillelse i sindet, kan en behandlingsalliance med en anden som jeg har tillid til, rette op på følelsen af isolation, som egoet altid laver.

Jesus siger, at ”et mirakel, for at opnå sin fulde virkning, må udtrykkes på et sprog modtageren kan forstå uden frygt. Det betyder ikke nødvendigvis at dette er det højeste kommunikationsplan han magter. Men det betyder, at det er det højeste kommunikationsplan han magter nu.  Hele miraklets mål er at hæve kommunikations-niveauet, ikke at sænke det ved at forøge frygt.” (T-2.IV.5:3-6)

 

Fordi det er et kompromis, bruger jeg ikke kun tilgivelse. Jeg kan bruge både tilgivelse og magi. I Arbejdsbogens lektion 70, siger Jesus: ”Hvis det hjælper dig, så tænk på mig, der holder dig i hånden og leder dig. Og jeg forsikrer dig for, at det ikke vil være nogen tom fantasi.” (A-70.9:3-4) Eller, som i Arbejdsbogens lektion 46: ”Gud er den kærlighed, jeg tilgiver mig selv i. … Gud er den kærlighed, jeg elsker mig selv med. (A-46.5:3+5:5) Med andre ord, jeg søger også den Trøst, som tilgivelse kan give mig. Jeg forsøger, at bevare min kontakt til min indre Lærer. Jeg forsøger at huske, at fred er en mulighed, trods min fysiske tilstand. Det er lidt en balancegang mellem at undersøge hvad magi kan hjælpe mig med på den ene side, og ikke at fortabe mig fuldstændig i magiske midler på den anden side. Vi gør det så godt vi kan. Jesus ville aldrig bebrejde os for at være bange.

 

Der kan være et utal af klasseværelser. Jeg nævner blot nogle få eksempler:

  • At brække arm eller ben
  • At blive opereret
  • At have smerte
  • At være forkølet
  • At være døende
  • At være træt
  • At blive gammel
  • At være stresset
  • At være gravid
  • At være indlagt
  • At været søvnløs
  • At have en nær ven eller familiemedlem som er syg eller døende
  • At tage tøj på med et brækket lem
  • At være handikappet

Som sagt er der et utal af klasseværelser, hvor jeg kan lære at se min situation på en anden måde. Som ego vil jeg se mig selv som et offer. Set med Jesu øjne er der et indlæringspotentiale indbyggede i enhver situation. Jeg kan lære at se på mit ego, som lavede situationen, uden fordømmelse. (Se blogindslaget om manuskriptet) Jeg kan lære at generalisere: alle egoer laver problemer af den samme årsag: skyld. (selvfordømmelse). Egoet påstår, at skyld kræver straf. Jeg straffer mig selv ved fysiske og psykiske symptomer og uheldige situationer.

 

Kurset siger, at fornægte kroppen er en særdeles uværdig form for fornægtelse. (T-2. IV.3.11) Jeg fornægter ikke, hvad der sker i min krop, men jeg giver den en ny fortolkning. Når jeg reagerer på mine symptomer, har jeg brug for tilgivelse for at genvinde freden.

Kurset siger, at kroppen ikke er det ultimative mål for helbredelse. (T-8.IX.1:5) Sindet er normalt målet. Men når jeg bruger magi, er kroppen midlertidigt målet for helbredelse. Magien gør, at jeg slapper tilstrækkeligt af til, at jeg kan anvende tilgivelse, og dermed genetablere freden.

Det er værd at bemærke, at egoet laver et stunt, som vi tit falder for. Egoet vender om på årsag og virkning. Årsagen til alle problemer ligger i sindet, som er kommandocentralen. Så forvirrer egoet os med at sige, at problemet i kroppen og verden er årsagen til, hvordan jeg har det i sindet.

Kurset siger, at hvordan jeg har det i mit sind, er et resultat af en beslutning i mit sind. Kurset korrigerer min opfattelse ved at sige: jeg har det, som jeg har det i sindet, fordi jeg har valgt at have det, som jeg har det. Måske kan jeg ikke lave om på min fysiske tilstand, men jeg kan lære at have fred med mit klasseværelse. Jeg bliver ved med at bede om at se klasseværelset med Jesu øjne i stedet for med mit egos øjne.

Comments are closed