• "Der er ingen sværhedsgrader for mirakler. Det ene er ikke "vanskeligere" eller "større" end det andet. De er alle ens."  (T-1.I.1-3)  Se flere citater

    Studiegrupper
    Hvis du er interesseret i en studiegruppe omkring Et Kursus i Mirakler,  eller hvis du har en kommentar til bloggen, kan du kontakte mig:
    barb_tranberg(snabel a)hotmail.com

Citater fra et Kursus i Mirakler samt kommentar

Citater 1-20 som PDF fil til download og printe

Citater 21-30 til download som PDF

Citater 1-30  til download som PDF

1. Der er ingen sværhedsgrader for mirakler. Det ene er ikke “vanskeligere” eller “større” end det andet. De er alle ens. (T-1.I.1-3)

Sjovt nok – det er noget af det første, vi bliver præsenteret for, men noget af det sidste vi lærer. Det er altid muligt, at vælge et mirakel – at se på egoet uden fordømmelse, men vi kan have meget modstand på det.

2. Bøn er miraklers medium. (T-1.I.11)

Rigtig dejligt! Jeg kan altid bede Jesus om hjælp til at se på mit ego uden fordømmelse. Det er sådan, Jesus ser på mit ego. Han kan se, at jeg har valgt det i et forvirret øjeblik, og at jeg nu kan træffe et bedre valg.

3. Mirakler er naturlige tegn på tilgivelse. Igennem mirakler modtager du Guds tilgivelse ved at udvide den til andre. (T-1.I.21)

Når jeg ser på mig selv uden fordømmelse, ser jeg den uskyld, som Gud ser i mig. Det hjælper mig, men jeg hjælper også andre igennem mit eksempel. Når jeg er blid ved mig selv, vil jeg også være blidere mod andre. Det er en spændende proces!

4. Mirakler repræsenterer frihed fra frygt. (T-1.I.26)

Jeg bliver rigtig bange, når jeg kigger på mig selv med fordømmelse. Så tror jeg, at jeg fortjener straf. Alle egoer tror, at de fortjener straf. Jesus prøver at lære mig, at jeg fortjener kærlighed.

5. Mirakler bør inspirere til taknemmelighed, ikke til ærefrygt. Du bør takke Gud for hvad du virkeligt er. Guds børn er hellige, og miraklet ærer deres hellighed, som kan skjules men aldrig fortabes. (T-1.I.31)

Jesus prøver at lære mig, hvem jeg virkelig er. Jeg er eet med min Skaber. Jeg er kærlighed. Egoets larm skjuler min virkelige Identitet. Den venter på at blive opdaget.

6. Mirakler ærer dig, fordi du er elskelig. De fordriver dine illusioner om dig selv og opfatter lyset i dig. … Ved at frigøre dit sind fra illusionernes fængsel, genopretter de din forstandighed. (T-1.I.33)

Egoet sætter mig i et mørkt fængsel af selvfordømmelse. Når jeg er fanget i egoet, er jeg sindssyg. Miraklet ærer sandheden i mig: lyset – ikke fordømmelse.

7. Et mirakel er en korrektion, som jeg har indført i en falsk tankegang. (T-1.I.37)

Et mirakel korrigerer egoets falske tankegang af selvfordømmelse og projektion. Når jeg fordømmer mig selv, er det ubærligt, og derfor skynder jeg mig at fordømme andre. Det hedder projektion.

8. Helligånden er miraklernes mekanisme. Han ser både Guds skabninger og dine illusioner. (T-1.I.38)

Når jeg vælger at opfatte med Helligånden fremfor med egoet, er der sket et mirakel, en korrektion. Helligånden har en slags dobbeltsyn. Han ser sandheden i mig, men han ser også, at jeg ikke ser sandheden i mig. Han ser min illusion om mig selv. Det er vores redning, at Han gerne vil hjælpe os til at se sandt.

9. Miraklet anerkender enhver som din broder, og min. (T-1.I.40)

Jeg har en tendens til at se forskelle i mine medmennesker. Helligånden ser Helligånden i alt og alle –i selv de værste slyngler, set med mine øjne. Helligånden ser folks forskelligheder, som en slags kostume, som Han gennemskuer, men ser forbi til sandheden i dem. Helligånden påpeger, at det bliver en lettelse for mig, når jeg ikke længere skal fordømme mig selv eller andre. (T-3.VI.3:1)

10. Helhed er det opfattelsesmæssige indhold af mirakler. Således korrigerer eller soner de for den fejlagtige opfattelse af mangel. (T-1.I.41)

Da Helligånden ser Sig selv i alt og alle, ser Han helheden frem for adskillelse. Egoet er en mangelmaskine. Egoet i mig ser altid, at jeg mangler noget uanset hvilken rigdom, jeg har til min rådighed. Når jeg opfatter med Helligånden, føler jeg mig forsynet, uanset hvor meget eller hvor lidt, jeg har.

11. Et af miraklernes overordnede bidrag er deres styrke til at frigøre dig fra din falske fornemmelse af isolation, afsavn og mangel. (T-1.I.42)

Når jeg opfatter med egoet, vil jeg altid føle mig ensom, alene og mangelfuld. Egoer er altid i minus. Når jeg opfatter med Helligånden, vil jeg ikke føle mig ensom. Den nemmeste måde at opfatte med Helligånden er at se på min egoopfattelse uden fordømmelse. Det kan jeg bede om hjælp til.

12. Et mirakel kan berøre mange mennesker du end ikke har mødt, og frembringe uanede forandringer i situationer du end ikke kender til. (T-1.I.45)

Sind er forenet i Helligånden. Derfor kan et mirakel sætte en kædereaktion i gang. Når jeg vælger Helligånden, hjælper jeg helheden, fordi Helligånden er i alle. Når jeg helbredes, helbredes jeg ikke alene. (lektion 137)

13. Helligånden er det højeste kommunikations-medium. (T-1.I.46)

Når jeg opfatter med Helligånden, er jeg sandt hjælpsom. (T-2.V.18:2-3) Jeg kommunikerer kærlighed, fred og glæde igennem mit eksempel.

14. Miraklet er et indlæringsredskab, som mindsker behovet for tid. (T-1.I.47)

Når jeg lærer med Helligånden, mindsker det den lidelsestid, som jeg tilbringer med egoet. Tid tilbragt med Helligånden, er kvalitetstid.

15. En ældre broder er berettiget til respekt for sin større erfaring, og til at blive adlydt på grund af sin større visdom. (T-1.II.3:7)

Jesus er et eksempel på en ældre bror, som er berettiget til respekt pga. sin større erfaring og visdom. Han deler både sine erfaringer og sin visdom med os i Kurset.

16. Der er intet ved mig du ikke kan opnå. Jeg har intet, som ikke kommer fra Gud. Forskellen på os nu er, at jeg ikke har andet. Herved er jeg i en tilstand, som kun er potentiel i dig. (T-1.II.3:10-13)

Jesus fortæller os, at Han har opnået enhed med Gud. Han viser os dermed et potentiale, som vi også kan opnå. Det er fantastisk!

17. Miraklet gør behovet for tid mindst muligt. På det vandrette eller horisontale plan, synes erkendelsen af lighed imellem alle medlemmerne af Sønforholdet at kræve næsten endeløs tid. (T-1.II.6:1-2)

Jesus fortæller os, at alle har det samme ego, som består af troen på synd, skyld og frygt. Alle har den samme Helligånd, som består af kærlighed, fred og glæde. Alle er forbundne i Helligånden; denne indbyrdes forbundenhed hedder Sønforholdet. Det tager tid at erkende denne forbundenhed. Miraklet forkorter den tid, at denne erkendelse tager.

18. Miraklet erstatter indlæring som kunne have taget tusinder af år. Det gør det igennem den underliggende erkendelse af den fuldkomne lighed imellem giver og modtager, som miraklet hviler på. (T-1.II.6:7-8)

Jesus fortæller os, at Kurset kan spare os tid. Målet er at vågne op til vores enhed med Gud. Midlet er at erkende, at alle er ens både i egoet og i Helligånden. Det har vi utrolig meget modstand på at erkende, selv om det kan spare os tid og lidelse.

19. Jeg (Jesus) er leder af Soningsprocessen, som jeg påtog mig at begynde. (T-1.III.1:1)

Soning er den tilgivelsesproces, som fører til en erkendelse af at alle er et i Gud. Jesus fortæller, at Han hjælper os med tilgivelse. Jesus leder os tilbage til enhed, Soning.

20. (Jesus taler) Min andel i Soningen er, at jeg udsletter alle fejltagelser som du ikke på anden måde kan korrigere. (T-1.III.1:4)

Soning er vores rejse tilbage til enhed, som er vores oprindelige tilstand. Jesus udsletter min tro på adskillelse (som er en fejltagelse og som fører til fejltagelser igennem projektion), ved at se på mig uden fordømmelse. Det begynder at ophæve min tro på adskillelse. Når jeg ser med Jesus, er jeg forbunden med hele Sønforholdet, fordi Jesus har erkendt Helligånden som sin sande Identitet.

21. Du som ønsker fred, kan kun finde den igennem fuldstændig tilgivelse. (T-1.VI.1:1)

Når jeg ser på mig selv med egoet, ser jeg på mig selv med fordømmelse. Det er ubærligt. Jeg skynder mig så at fordømme en anden, min krop eller en situation. Når jeg tager mig selv i at fordømme, er det et tydeligt tegn på, at jeg har brug for at tilgive mig selv, fordi jeg har valgt egoet. Jeg kan bede om hjælp til at se på mig selv igennem Jesu kærlige øjne, fulde af fred. Det er tilgivelse.

22. En følelse af adskillelse fra Gud er den eneste mangel du virkeligt behøver at korrigere. (T-1.VI.2:1)

Egoet er troen på, at jeg kan adskille mig og har adskilt mig fra Gud. Det sker på sindets plan. Når jeg begynder at fordømme nogen eller noget, så ved jeg at jeg har valgt at tro på adskillelsen fra Gud. Når jeg ser på mig selv uden fordømmelse, vælger jeg Helligånden, som ikke er adskilt fra Gud.

23. Det virkelige formål med denne verden er at bruge den til at korrigere din vantro. (T-1.VI.4:1)

Jeg er ikke i kontakt med, hvad der sker i mit sind. Jeg er mere i kontakt med mine tanker og følelser. Den måde jeg reagerer på verden fortæller mig, om mit sind har valgt egoet eller Helligånden. En hvilken som helst negativ følelse fortæller mig, at jeg har valgt egoet (min vantro) og har brug for tilgivelse. Jeg har brug for at se på mig selv med Helligåndens mildhed.

24. Fuldkommen kærlighed fordriver frygt. Hvis frygt eksisterer, er der ikke fuldkommen kærlighed. Men: Kun fuldkommen kærlighed eksisterer. Hvis der er frygt, bevirker den en tilstand, som ikke eksisterer. (T-1.VI.5:4-8)

Kurset fortæller os, at der kun er 2 følelser i sindet: kærlighed og frygt. Alle negative følelser er en form for frygt og fortæller mig, at jeg har bruge for tilgivelse/ kærlighed, som vil fordrive frygten. I Gud er der ingen frygt, kun kærlighed. Frygt bevirker en tilstand som ikke eksisterer: egoet.

25. Dine forvrængede opfattelser frembringer et tæt dække over mirakelimpulser, som gør det vanskeligt for dem at nå din bevidsthed. (T-1.VII:1:1)

Egoet bruger stærke følelser og besnærende argumenter til at overbevise mig, at egoet har ret. Det falder mig ikke ind, at mine opfattelser er forvrængede. Mine fordømmelser frembringer et tæt dække over Helligåndens stille Stemme (mirakelimpulser), og gør det vanskeligt for den at nå min bevidsthed. Mine fordømmelser er et rødt flag, et signal om, at jeg har brug for tilgivelse.

26. Al virkelig nydelse kommer af at gøre Guds Vilje. (T-1.VII:1:4)

Guds Vilje for mig er at tilgive skyld (selv fordømmelse) og dermed at komme tilbage til frede, glæde og kærlighed. Når jeg fordømmer mig selv, blokerer jeg for Guds kvaliteter i mig. Helligåndens kvaliteter er den sande nydelse.

27. Guds Barn, du blev skabt til at skabe det gode, det smukke og det hellige. (T-1.VII:2:1)

På det højeste niveau, hvor Gud og Hans Søn er ét, skaber Guds Søn Kristus på samme måde som Gud. De skaber ved at udvide de samme kvaliteter: kærlighed, fred og glæde. Alle væsener uden undtagelse er en del af Guds Søn, Kristus. Alle væsener er Guds børn.

28. Guds kærlighed må endnu en kort tid udtrykkes igennem een krop til en anden, fordi vision stadig er så sløret. Du kan bedst anvende din krop til at hjælpe dig med at udvide din opfattelse, så du kan opnå virkelig vision, hvad det fysiske øje er ude af stand til. (T-1.VII.2:3-4)

Kristi vision i mig bliver tilsløret af mine projektioner. Når jeg tilgiver mine projektioner, udvider jeg min opfattelse og ser jeg uskyld frem for skyld i andre. Kristi vision er uafhængig af det mine fysiske øjne ser.

29. Dette er et kursus i træning af sindet. Al indlæring indebærer opmærksomhed og studier på et eller andet plan. … Når du studerer disse indledende afsnit, vil du begynde at se nogle af de betydninger, som vil blive videreudviklet senere. (T-1.VII.4:1-2+6)

Her i starten af tekstbogen bliver vi præsenteret for begreber, som bliver videreudviklet igennem hele Kurset. Jesus siger i introduktionen til Arbejdsbogen: ”Det er udførelsen af øvelserne der vil gøre det muligt at nå Kursets mål. Et utrænet sind kan intet nå. Formålet med Arbejdsbogen er at træne dit sind i at tænke i baner tekstbogen fremlægger.” (A-introduktion. 1:2-4)

30. At udvide sig er et af Guds fundamentale aspekter, som Han gav Sin Søn. … Den forkerte anvendelse af udvidelse, nemlig projektion, finder sted når du tror på at en eller anden tomhed eller mangel eksisterer i dig, og at du kan fylde den med dine egne ideer i stedet for med sandhed. (T-2.1:1+7)

Gud og Hans Søn Kristus udvider kærlighed konstant. Når jeg tror på, at jeg kan være adskilt fra Gud, projicerer jeg skyld i stedet for at udvide kærlighed. Troen på adskillelsen giver mig en følelse af tomhed eller mangel, som jeg prøver at udfylde med egoideer (synd, skyld og frygt) i stedet for at være opfyldt af Guds sandhed, hvor der ingen tomhed eller mangel er. Når jeg føler tomhed eller mangel, har jeg brug for at tilgive mig selv. Dvs. at se på mit ego uden fordømmelse.

Comments are closed